Cabessa

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Cabessa

SPROG

-

DEFINITION

Silke fra Bengalen (region i Sydasien omfattende Bangladesh og den indiske delstat West Bengal). Beskrives som fin. Det fremgår ikke af kilderne i hvor høj grad, den er forarbejdet.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Cabessa”; Rawert 1831, ”Bengalsk Silke” og ”Cabessa”; Meyer, ”Cabessa”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at cabessa er en fin bengalsk silke, der kan inddeles i to hovedgrupper: Cabessa Moore og almindelig Cabessa. Den blandes ofte med de ringere kvaliteter Adapangia og barige. (Juul 1807, ”Cabessa”).

Juul og Rawert skriver samstemmende, at cabessa er en af de fire hovedgrupper, som den fine bengalske silke, Tany inddeles i. (Rawert 1831, ”Bengalsk Silke”; Juul 1807, ”Bengalsk Silke”)

Meyer skriver i 1924, at cabessa er en slags fin ostindisk silke (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien).

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].