Cadis

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Cadis

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet af uld i kipperbinding. Fremstillet i forskellige farver og kvaliteter, men beskrives overordnet som fint. Produceret i Tyskland og Frankrig. Anvendt til mandsdragter, beklædning til præster og vintertøj.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Cadis”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Cadis”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at cadis er et fint uldstof vævet i kipperbinding. Det væves og appreteres (se appretering) som klæde og forhandles i forskellige farver. Det anvendes til mandsdragter, især beklædning til præster. Fremstilles i mange størrelser og kvaliteter, til de fine kvaliteter bruges spansk uld, især aragonisk. Det produceres både i Tyskland og Frankrig. (Juul 1807, ”Cadis”)

Rawert skriver ganske kort i 1831: ”Cadis, kippret uldent Tøi, forskjelligt farvet, som forhen brugtes især til Vinterklædning”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Cadis”)

Juul skriver i opslaget ”Droguet”, at ”Cadis” også bruges om en fransk kippervævet droguet af ren uld, bl.a. produceret i Breuil, Barret og Choufois. Det fremgår ikke klart om dette tekstil er identisk med det ovenfor beskrevne, men det er meget sandsynligt. Hvis det er tilfældet, tilhører cadis således den store gruppe af droguetter, der omfatter bl.a. amiens, aures (se fleuret), berluche, campes, droguets á l’imperiale, drouget-satine, espagnolets, floretne og sergetter. (Juul 1807, ”Droguet”)

Se også cadise.

CITAT

”Cadis, er et slags fint, kipret, uldent Tøi, af forskiellige Farver. Det væves og appreteres som Klæde og bruges til Mandfolkeklæder, især Præstedragter. Dets Brede, Længde og Finhed er forskiellig, deels efter Uldens Godhed, deels efter de forskiellige Manufakturer, hvorfra det faaes. Til de fine Sorter bruges spansk Uld; og sædvanlig aragonisk. Det forfærdiges baade i Tydskland, saasom Eisenach, Mühlhausen, Linz, og i Frankrig, saasom i Montauban, Bagnetes, Castres, St. Flour, Arles og flere steder. Det fra Montauban er sædvanlig sort eller skarlagenrødt farvet, og har stærk Afsætning til Italien og andre fremmede Steder. Det fra St. Hypplite, som ofte udgives for det fra Montauban, er sædvanlig askegraat, eller skarlagenrødt”.

(Juul 1807, ”Cadis”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræde i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].