Caffa

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


159-81.16.35.jpg

VARIATIONER

Caffa, kaffa, kaf, kaff

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, en slags plys eller fløjl, hvor luven (se fløjl) danner mønstre. Normalt vævet af uld og indfarvet efter vævningen. Især produceret i Tyskland og Bøhmen (nu Tjekkiet). Anvendt til betræk i vogne, møbelbetræk og veste.

TID

Omtales hos Moth i perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Kaf”)

Kalkar og Lorenzen skriver, at caffa blev anvendt i 16- og 1700tallet (OTDS, ”Kaffa”; Lorenzen 1975, s. 13 - 14).

Omtales endvidere hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Caffa”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Caffa”)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 – 1719: ”Kaf. /det/ Er et slags silke eller ulden tøi, som er bart pâ den ene, og løien (loddent. Red.) pâ den anden side”. (Moth, ”Kaf”)

Juul skriver i 1807, at caffa er en slags plys, hvor luven danner blomstermønstre. Det anvendes til betræk i vogne, på stolehynder og til ”simple Veste”. Se citat. (Juul 1807, ”Caffa”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Caffa”)

Kalkar skriver, at kaffa er et tekstil, som er glat på den ene side og loddent på den anden. (OTDS, ”Kaffa”)

Lorenzen skriver, at kaf var et fløjls- eller plysagtigt stof med en florrending (Florrending = florkæde, se fløjl), der efter vævningen dels blev overskåret, dels ikke, hvorved et mønster fremstod. Det var et temmelig dyrt stof, som man også søgte at fremstille herhjemme. Bl.a. havde Christian d. 4. (1588 – 1648) planer om at starte en produktion. (Lorenzen 1975, s. 13 – 14)

Andersen skriver, at det er et groft mønstervævet uldplyds. (Andersen 1960, s. 520)

Må ikke forveksles med caffas.

Se også burenkaf, dorfkaffard og caffard de Village.

CITAT

”Caffa, et Slags Plys med ophævede Blomster, hvori Grunden paa begge Sider er glat og Blomsterne fremkomme ved Florrendingen (Florrending = florkæde, se fløjl. Red.), som efter Indvævningen deels bliver overskaaren, deels ikke. Til Rendingen (kæde. Red.), som bestaaer af 600 til 700 Traade, hvoraf dog Florrendingen udgiør det halve, bruges Valkeuld, ligesom ogsaa til Isletten (islæt. Red.); til Florrendingen derimod feed Uld. Blomsternes Vævning skeer for det meste ved Fod- eller Skammel-Arbeide, men naar de ere meget konstige, ved Trækarbeide. Det er sædvanlig ¾ Alen bredt og 50 til 60 Alen langt i Stykket, og bruges til Overtræk i Vogne, paa Stolehynder og til simple Veste. Det har forskiellige Farver, hvilke det modtager efter Vævningen, da det stedse væves ufarvet. Det fabrikeres paa adskillige Steder i Tydskland, saasom Offenbach, Eisenach, Berlin, Hamborg og i Bøhmen, hvor det ogsaa væves af Kameelhaar”.

(Juul 1807, ”Caffa”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].