Campane

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Campane

SPROG

Afledt af det latinske ord campana, klokke.

DEFINITION

Frynser af guld-, sølv- eller silketråde med afslutninger i enderne, som ligner små klokker. Anvendt som dekoration på beklædning.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Campane”; Rawert 1831, ”Campane”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at campane er en slags frynser af spundet guld, sølv eller silke. I enderne har de små ”nupper” der ligner klokker. De anvendes især til ”Kirkeklæder og garnering om Klæder”. (Juul 1807, ”Campane”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Campane”)

CITAT

”Campane, en Sort Fryndser af spundet Guld, Sølv eller Silke, som i Enderne have smaa Nupper, der ligne Klokker. De bruges især til Kirkeklæder og Garnering om Klæder. Under samme Navn indbefattes ogsaa en Art smaa fiine Kniplinger af Traad, eller undertiden af Silke af alle Couleurer (bet. 2. Red.). Disse bruges til allehaande Fruentimmer-Pynt”.

(Juul 1807, ”Campane”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Campane

SPROG

-

DEFINITION

Smal knipling, som bruges til besætning på andre kniplinger. Det kan være en takkekant, der sys fast som afslutning, eller en strimmel med lige kanter, der sys på for at forlænge kniplingen. Normalt kun let mønstret.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og BSHL i 1995. (Juul 1807, ”Campane”; Rawert 1831, ”Campane”; BSHL, ”Campane”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at campane er en slags små fine kniplinger af ”Traad” eller silke (Ordet traad bruges på daværende tidspunkt om tråde af hør eller hamp. (Juul 1807, ”Traad”)). De kan have alle farver og anvendes til alt slags ”Fruentimmer-Pynt”. (Juul 1807, ”Campane”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Campane”)

BSHL skriver, at campane er en smal knipling, som bruges til besætning på andre kniplinger. Det kan være en takkekant, der sys fast som afslutning, eller en strimmel med lige kanter, der sys på for at forlænge kniplingen. Normalt er det en fin og kun let mønstret kniplet knipling. (BSHL, ”Campane”)

CITAT

Se betydning 1.

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].