Cantille

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Cantille, kantille, bouillon, bouiller

Variationen bouillon har flere betydninger, se boller

SPROG

BSHL skriver, at ordet cantille kommer af det franske ord ”cannetille”, en diminutiv af det latinske ord ”canna”, rør. ”Cannetille” betyder således et lille rør. (BSHL, ”Cantille”)

DEFINITION

Metaltråd, udformet som et lille rør dannet af en tæt snoet spiral af tynd metaltråd og derfor hul. Metaltråden, der anvendes til fremstillingen, kan være med rundt tværsnit eller lahn (et meget tyndt og meget smalt metalbånd). Materialet er rent sølv, guldbelagt sølv eller forgyldte / forsølvede tråde af andre metaller. Anvendes til dekoration, især i broderier. Ordene kantille og bouillon bruges dog også om flettede eller snoede metaltråde uden hulrum. De anvendes især til frynser på epauletter (se epaulet).

TID

BHB skriver, at fremstillingen af cantiller kræver en trukket metaltråd, en teknik der først bliver almindelig i Europa i 1500tallet. (BHB, ”Guldbroderi”, bd. 2, s. 10 – 13)

FORKLARING

BSHL skriver, at cantille er en spiralformet metaltråd, som også kaldes bouillon. Den fremstilles ved at sno en metaltråd om en tynd nål, så der dannes et elastisk rør bestående af en tæt spiral. Trådene har forskellige tykkelser og kan være blanke, matte eller krusede (glissant, matté eller frisé). Materialet kan være rent sølv, guldbelagt sølv samt forgyldte eller forsølvede tråde af andre metaller. (BSHL, ”Bouillon” og ”Cantille”)

I Juuls og Rawerts vareleksika har bouillon og cantille hver sit opslag (Rawerts er en direkte afskrift af Juuls), det fremgår dog ikke klart hvori forskellen på bouillon og cantille består. Se citater. (Juul 1807, ”Bouillon” og ”Cantiller”; Rawert 1831, ”Bouillon” og ”Cantiller”)

Også i ODS har de to ord hvert sit opslag. Her beskrives både bouillons og kantiller som snoede eller flettede tråde af guld eller sølv. (ODS, ”Bouillon” og ”Kantille”)

Salmonsen skriver i 1922 at ”Kantille” er ”en meget fin og flad, snoet tråd af sølv eller guld”, som anvendes til frynser på f.eks. epauletter. I possementmager-fagsprog hedder en bestemt type ”kantiller” fremstillet af snoet metaltråd ”Bouillon”. Men ellers er kantiller metaltråd snoet som en tæt, fin spiralfjeder, der klippes i mindre stykker og anvendes til metalbroderi. Den forsølvede messingtråd, der er lagt over de tykke strenge på f.eks. violiner kaldes også kantiller. (Salmonsen, ”Kantille”)

Meyer bruger betegnelserne i flæng og skriver i 1924, at ”Kantille, Bouiller, Bouillon” er tråd og fletninger af guld- og sølvtråd. Trådene er normalt fladt udvalsede, og oftest benyttes uægte tråd, d.v.s. forsølvede eller forgyldte kobber- og messingtråde (leonisk tråd). Anvendes til frynser og til forskellige slags uniformstilbehør. (Meyer 1924, ”Kantille”)

I Tekstilbogen fra 1946 bruges betegnelserne også i flæng, her beskrives ”Cantiller / Bouillons” som metaltråde, der ikke indeholder nogen kerne (guld- og sølvtråde er ofte fremstillet ved at sno et tyndt metalbånd, lahn rundt om en kerne i form af en silketråd eller en bomuldstråd. Red.). Vedr. fremstillingen hedder det i Tekstilbogen: ”De fremstilles ved at sno runde Traade eller Lahn om en tynd Naal og trække dem deraf i Form af en tæt Spiral, ligesom en Spiralfjeder. Hvis Naalene er kantede dannes ”krusede Cantiller”. Cantiller paasyes ved at føre en Traad gennem Spiralens Hulrum og fastgøre den til Stoffet. Matte Cantiller fremstilles af runde Metaltråde, blanke af Lahn ”. (Textilbogen, bd. 1, s. 46)

CITAT

Nr. 1:

”Bouillon, er Benævnelsen paa sammenrullet Sølv- eller Guldtraad, som af Perlestikkere bruges til Broderie og Tresser. De forarbeides i Guld- og Sølvmanufakturerne, hvor man har forskiellige Sorter af dem, baade ægte og uægte, forgyldte og forsølvede. I Paris, Bryssel, Berlin, Lyon, Leipzig og Wien forarbeides den største Mængde. I Manufakturerne paa sidste Sted har man fiire Sorter Bouilloner, saasom Traad- Blad-, Krus- og Huul-Bouillon, hvilket sælges i Æsker eller Pakker”.

(Juul 1807, ”Bouillon”)

Nr. 2:

”Cantiller, Guld- eller Sølvtraade, som ere saaledes sammensnoede, at de gaae som Stængerne i en Skrue. Man kan inddele dem i de fiine-, Glands- og Perle-Cantiller, de sidste ere de kostbareste. Men desuden haves mange forskellige Benævnelser paa dem: saasom runde, eller trekantede, Kruscantiller o. s. v. De saakaldte Lioner Vare, som ogsaa kaldes spanske Kieder og Slangekieder, høre og herhen. Cantillerne bruges til alle Slags Perlestikkerarbeide, til Epauletter, Broderier m. m.”

(Juul 1807, ”Cantiller”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44. [BHB] Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12. [Juul 1807] Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By. [Lorenzen kartotek] Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924. [Meyer 1924] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013) [ODS] Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34. [Rawert 1831] Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930. [Salmonsen] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960. [Andersen 1960] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975]