Carcassonnerklæde

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Carcassonnerklæde, carcassonneklæde, carcasonnes

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet af uld, klæde, beskrives i begyndelsen af 1900tallet som fint og let, jf. halvklæde. Fremstillet i flere kvaliteter med betegnelser som mahouts og londres eller londrin. Oprindelig produceret i Carcassone, Frankrig. Blev bl.a. eksporteret til Levanten (ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon) og tilhører dermed gruppen levantisk klæde.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831, Salmonsen i 1916 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Carcassonner-Klæde”; Rawert 1831, ”Carcassonner-Klæde”; Salmonsen, “Carcasonnes”; Meyer 1924, “Carcasonnes”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at carcassonnerklæde er en slags klæde, som har sit navn efter den franske by Carcassone, hvor det oprindelig blev produceret. Det fremstilles i flere kvaliteter bl.a. ”Mahoux (mahouts. Red.) af første og anden Sort” (første og anden klasses) samt ”Londres af første og anden Sort”. En stor del eksporteres til Levanten, kolonierne og den afrikanske Kyst. (Juul 1807, ”Carcassonner-Klæde”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Carcassonner-Klæde”)

Meyer skriver i 1924, at carcasonnes er et fint, let, oftest lyst klæde, som fremstilles i Carcasonnes og omegn. Man skelner mellem ”Mahouts premiers og seconds” (første og anden klasses), der er de bedste kvaliteter, vævet af >spansk uld, ” Londrins”, som er noget ringere, og ”Serains”, som er den dårligste kvalitet. (Meyer 1924, ”Carcasonnes”)

En lignende forklaring ses hos Salmonsen i 1916. (Salmonsen, ”Carcassonnes”)

CITAT

”Carcassonner-Klæde”, en Sort Klæde, som har sit Navn efter Byen Carcassone i Frankrig, hvor det først blev forfærdiget. Der gives flere Sorter af det, saasom Mahoux af første og anden Sort, Londres af første og anden Sort. Det har stor Afsætning til Levanten, Colonierne og paa den afrikanske Kyst”.

(Juul 1807, ”Carcassonner-Klæde”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].