Carmoisinsilke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Carmoisinsilke

SPROG

Denne silke er navngivet efter betegnelsen for sin røde farve. ODS skriver at, karmesin eller karmoisin er en mørk højrød farve med et svagt blåligt skær, denne farve opnåede man tidligere med det røde farvestof karmin. (ODS, ”Karmesin”)

DEFINITION

Karmoisinrød silke. Beskrevet som værende af meget høj kvalitet. Indfarvet i Damaskus, Syrien.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Carmoisinsilke”; Rawert 1831, ”Carmoisinsilke”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at carmoisinsilke er en karmoisinfarvet silke af meget høj kvalitet, som vha. en speciel teknik indfarves af farvere i Damaskus. Det overgår langt den silke, som fremstilles i Italien og Frankrig. (Juul 1807, ”Carmoisinsilke”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Carmoisinsilke”)

Det fremgår ikke af kilderne, hvorvidt der er tale om et silkegarn eller et silketekstil. Men både Juul og Rawert plejer at præcicere, hvis det drejer sig om et tekstil, det gør de ikke her, så der er formentlig tale om et silkegarn.

CITAT

”Carmoisinsilke, en fortrinlig god Carmoisin farvet Silke, som paa en egen Maade farves af Farverne i Damask, og som overgaaer al i Italien og Frankrig tilberedet Silke. Den faaes giennem den levantiske Handel (ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon. Red.)”.

(Juul 1807, ”Carmoisinsilke”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS], (”Karmesin”). Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].