Cavalline

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Cavalline, rosleinen

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, bleget lærred (se blegning). Beskrives som fint. Fremstillet i Schlesien (område i Centraleuropa, nu med størstedelen beliggende i Polen og mindre områder i Tyskland og Tjekkiet), hvor det kaldtes cavalline og i Bøhmen (nu Tjekkiet), hvor det kaldtes rosleinen. Mærket med en eller to heste, heraf navnet ”hestelærred”.

Vedr. materiale: Lærred blev oprindelig vævet af hør. I sidste halvdel af 1700tallet be-gynder nogle producenter så småt at iblande bomuld. Senere væves det ofte helt eller delvist af bomuld. Se lærred.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Cavalline”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, ”Cavallines”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at cavalline er et fint bleget lærred, som fremstilles i Schlesien og i Bøhmen, hvor det kaldes rosleinen (hestelærred), fordi det er mærket med en eller to heste. Det blev især eksporteret til Italien, Portugal og Spanien. (Juul 1807, ”Cavalline”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, ”Cavallines”)

CITAT

”Cavalline, et fiint bleget Lærred, som forfærdiges i Schlesien og Bøhmen, hvor det kaldes Rosleinen (hestelærred), fordi det er mærket med en eller to heste. Det er sædvanlig 60 Alen langt i Stykket og 6/4 Alen bredt, men skiæres ofte i 2/2 eller 3/3 og lægges sammen efter Breden. Før Apreturen (se appretering. Red.) overstryges det med Stivelse og presses siden, hvorpaa det gives sit Sortiments Nummer, som begynder med 4500 og gaaer til 30.500. Det har den stærkeste Afsætning til Italien, Portugal og Spanien, og bliver undertiden indpakket paa forskiellige Maader, efter Commissionærens Forlangende, eller med Hensyn til Stedet, hvor det skal sendes hen”.

(Juul 1807, ”Cavalline”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].