Chagrin

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1, 2 og 3)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Chagrin, schacherins og skakkerin

SPROG

ODS skriver: ”fra fransk chagrin; oprindelig tyrkisk”. (ODS, ”Chagrin”)

Salmonsen skriver: ”af tyrkisk saghir, ryg”. (Salmonsen, ”Chagrin”)

DEFINITION

Læder med nopret overflade, som oftest grønt, blåt, sort eller rødt. Oprindelig fremstillet af især heste- og æselhuder i Tyrkiet, Persien (nu Iran) og Rusland, senere også fremstillet i Europa. Anvendt til kårdefæster, seletøj, overtræk til æsker, bestik, urfuteraler og andre småting.

TID

Omtales af bl.a. Juul i 1807, Rawert i 1831, Salmonsen i 1919 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Chagrin”; Rawert 1831, ”Chagrin”; Salmonsen, ”Chagrin”; Meyer 1924, ”Chagrin”)

FORKLARING

De overordnede principper i den oprindelige fremstillingsproces beskrives omtrent ens hos Juul, Rawert, Salmonsen og Meyer: De rensede huder udblødes og spændes op i en ramme, anbringes med kødsiden nedaf og overstrøes med frø, der trædes eller valses ned i huderne. Huderne tørres og frøene fjernes, de efterlader sig hver især en lille fordybning i huderne. De ophøjede flader mellem frøaftrykkene skrabes bort med en kniv. Huderne udblødes igen, og punkterne, der har været trykket ned af frøene, rejser sig og buler nu mere ud end de afskrabede tynde partier. Herved opstår en mængde små nopper, der holder sig ved den derpå følgende garvning. (Juul 1807, ”Chagrin”; Rawert 1831, ”Chagrin”; Salmonsen, ”Chagrin”; Meyer 1924, ”Chagrin”)

Juul skriver i 1807, at chagrin er et stift, fast og på hårsiden kornet læder i forskellige farver. Det fremstilles i Tyrkiet, Persien (nu Iran. Red.) og det russiske Asien af heste- og æselhuder. Den almindeligste farve på den ægte changrin er grøn, men ofte er de også blå, sorte og røde. Chagrin bruges til kårdefæster, overtræk til æsker, bestik, urfuteraler og andre småting. Meget chagrin fås fra Konstantinopel (nu Istanbul, Tyrkiet) og Tauris (nu Tabriz, Iran), men hovedparten kommer fra Astrakhan (Rusland). Chagrin fremstilles også i Polen, men i en ringere kvalitet. Ligesom det fås fra Tunis (Tunesien), Tripolis (Libyen) og Algier (Algeriet) i en mindre god kvalitet. I Frankrig fremstilles en variant af gedehuder, som presses mellem dertil indrettede varme kobberplader for at opnå den kornede overflade. (Juul 1807, ”Chagrin”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Chagrin”)

Salmonsen skriver i 1916, at chagrin er en slags læder, der fremstilles i Astrakhan, Kostantinopel, Persien og flere andre steder. På produktionsstederne benyttes det til skeder, seletøj m.m. Disse ægte chagrins forekommer stort set ikke i den europæiske handel. Det som i Europa sælges under dette navn, er fremstillet ved at behandle forskellige slags skind med ophedede, graverede kobbervalser, der giver skindene den noprede overflade. Denne type er ikke nær så stærk som den ægte vare og skaller let af. (Salmonsen, ”Chagrins”)

Ifølge ovenstående sker der således et skift i perioden mellem 1831 og 1916, hvor man i Europa ophører med at importerer chagrins fra Asien og Nordafrika, og selv begynder at fremstille et lignende produkt v.h.a. mønstrede kobbervalser.

CITAT

”Chagrin, et stivt, fast og paa Haarsiden kornet Læder, af forskiellige Farver. Det tilberedes i Tyrkiet, Persien og det rusiske Asien af Heste- og Æselhuder paa følgende Maade: Huden spændes i en Ramme og bestænkes med reent Vand, efterat den i Forveien er udblødt i Vand og renset baade paa Haar og Kiødsiden. Derpaa lægges Rammen paa Jorden og Huden bestrøes med Frøe af Planten Alabuta, hvilket indtrædes med Fødderne, hvorpaa Huden tørres i Luften saaledes, at Solen ei kan skinne paa den Side i hvilken Frøene ere indtraadte. Naar Huden er fuldkommen tør, bankes Frøene af, og den skrabes og glattes, hvorefter den igien udblødes og udskylles i stærk, heed, saltagtig Lud, medens de endnu ere vaade af Luden, pakkes de sammen og blive liggende nogle Timer, hvorved de blive bløde og tykke. Derefter lægges de i en Sole (suppe. Red.) af kogsalt i 24 Timer, hvoraf de blive ganske hvide og skikkede til Farvning. Den almindeligste Farve paa den ægte Chagrin er søegrøn, hvortil man bruger fiin Kobberfilspaan og Salmiak, men desuden ere de ofte blaa, sorte og røde. De carmoisinrøde ere de dyreste. Chagrin bruges til Kaardefæster, Overtræk over Æsker, Bestik, Uhrfuteraler og andre smaa Ting. Fra Constantinopel faaes meget Chagrin, saavelsom fra Tauris i Persien, men det meste tilberedes i Astrakan, hvor dets Beredning udgiør Armeniernes Hovedbeskieftigelse. Ogsaa i Polen forfærdiges det, men dette er ikke saa godt som det forhen nævnte, da det er for tørt og lader sig ikke godt farve. I Frankrig giøres det af Gedehuder, som ved Presning mellem varme, dertil indrettede kobberplader erholde den kornede Overflade. Også af nogle Søedyrs Huder, især af Haifiskens, giøres en Art Chagrin, som især faaes fra Bayonne i Spanien og bruges af Snedkere og andre Professionister til Polering. Gode ægte Chagrinhude maa være store, overalt eens af Udseende, jevnt farvede og kornede, og saa haarde i Kornene, at man uden Skade kan kradse dem med Næglen og rive en Muskatnød paa dem. Det bedste Chagrin faaes fra Tyrkiet ved den levantiske Handel; mindre godt er det som faaes fra Tunis, Tripolis og Algier”.

(Juul 1807, ”Chagrin”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Chagrin

SPROG

Se betydning 1.

DEFINITION

Skindet fra bruskfisk, især hajer og rokker. Hos disse fisk er skællene udviklet som hudtænder opbygget af dentin og emalje. Anvendt af snedkere og drejere til at polere træ, elfenben og metaller. Også anvendt til skeder og beklædning på kniv- og sværdfæster.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Salmonsen i 1916. (Juul 1807, ”Chagrin”, Rawert 1831, ”Chagrin”; Salmonsen, ”Chagrin”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at der også fremstilles også en slags chagrin af skind fra visse havdyr, især hajer, det bruges af snedkere og andre håndværkere til polering. Det fås især fra Bayonne i Spanien (Formentlig Baiona i Nordvestspanien). (Juul 1807, ”Chagrin”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Chagrin)

Salmonsen skriver i 1916, at ”de faste dele”, som findes på huden hos tværmundede fisk (bruskfisk) som hajer og rokker, kaldes også chagrins. De består af dentin beklædt med et lag emaille og er derfor meget hårde. Den ru chagrin af den alm. pighaj og andre hajer benyttes af snedkere og drejere til at polere træ, elfenben og metaller, ligesom det også benyttes til at beklæde kniv- og sværdfæster samt til skeder. (Salmonsen, ”Chagrins”)

CITAT

Se betydning 1

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Chagrin

SPROG

Det noprede, prikkede mønster på disse bånd og tekstiler ligner den noprede overflade på den type skind, som kaldes chagrin. Se betydning 1.

DEFINITION

Bånd, borter og vævede tekstiler med en nopret overflade / prikket mønster. Droguet og taft kunne f.eks. være mønstret på denne måde. Bl.a. anvendt til kjoler.

TID

Lorenzen omtaler en gul schacherins silkekjole fra første halvdel af 1700tallet. (Lorenzen 1975, s. 52)

Chagrin omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Chagrin”, Rawert 1831, ”Chagrin”; ”Meyer, ”Chagrin”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at chagrin foruden at være et skind med nopret overflade (se betydning 1 og 2) også er betegnelsen for bånd og tekstiler med en kornet overflade. Bl.a. et smalt vævet bånd, hvor både kæde og skud er af guld- og /eller sølvgarn. Droguet med et særligt prikket mønster kaldes også chagrin. Ligesom en bestemt slags taft med et lignende mønster kaldes chagrintaft. (Juul 1807, ”Chagrin”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Chagrin”)

Meyer skriver i 1924, at chagrin (ud over at være betegnelsen for en skindtype) er navnet på en slags nopret silketøj og en slags smalle silkeborter, ofte med ivævede guld- eller sølvtråde. (Meyer 1924, ”Chagrin”)

Lorenzen skriver, at chagrin formentlig altid var af silke, og at det ofte kaldtes schacherins eller skakkerin. (Lorenzen 1975, s. 52 og 611)

CITAT

”Chagrin, kaldes ogsaa adskillige Baand og Tøier, der have en kornet Overflade. Saaledes kaldes et smalt vævet Baand, hvori baade Islet (se skud. Red.) og Rending (se kæde. Red.) er af rigt Garn (Guld- eller sølvgarn. Red.). Ligeledes benævnes saaledes et prikket Mønster i Droguet. Saaledes ogsaa Chagrin-Taft, som forfærdiges hyppig i adskillige italienske, franske, tydske og engelske Manufakturer, hvorfra det forsendes til Polen, Rusland og Tyrkiet”.

(Juul 1807, ”Chagrin”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 3) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 3) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].