Changeant

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Changeant

SPROG

Changeant kommer af det franske ord changer, at skifte.

DEFINITION

Tekstiler med farver, som changerer, skifter alt efter synsvinkel og lysets brydning. Som oftest vævet i lærredsbinding eller kipperbinding. Effekten opnås ved at anvende en farve i kæden (se kæde) og en anden i skudet (se skud). Der kan også anvendes flere forskellige farver i både kæde og skud. En lignende effekt kan opnås ved at tekstilet indfarves med tjærefarvestoffer. Materialet er normalt silke, halvsilke eller kunstsilke, men det kan også være uld. Bl.a. anvendt til kjoler.

TID

Omtales af bl.a. Juul i 1807, Rawert i 1831, Salmonsen i 1916 og Textilbogen i 1946. (Juul 1807, ”Changeant”; Rawert 1831, tillægget ”Changeant”; Salmonsen, ”Changeant”; Textilbogen 1946, s. 181)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at changeants er tekstiler især af silke, hvis overflade spiller mellem to eller flere farver. Denne effekt opnås ved, at man bruger en farve i kæden og en anden i skudet. Er der tre farver, er de fordelt således, at hver anden tråd i kæden har hver sin farve og skudet har den tredje farve. Klæde vævet på denne måde kaldes meleret. (Juul 1807, ”Changeant”)

Salmonsen skriver i 1916, at changeant er kiprede stoffer (se kipperbinding), oftest af silke med forskelligfarvet kæde og skud. Det får sit ejendommelige iriserende udseende ved lysets spil paa de forskelligfarvede skrå striber (dannet af kipperbindingen). Samme effekt kan opnås ved farvning med forskellige tjærefarvestoffer. (Salmonsen, ”Changeant”)

BHB skriver i 1943, at changeant er en let halvsilke- eller kunstsilkevare, hvor farven skifter fra sted til sted, da kæde- og skudgarn afviger stærkt i farve fra hinanden. Særlig tydelig er virkningen i taft. Det anvendes til kjolestoffer og dekorationsstoffer. (BHB, ”Changeant”)

BSHL skriver, at changering er en betegnelse for farvespil i tekstiler med forskellig farve i kæde og skud. Udtrykket benyttes oftest om stof i lærredsbinding, hvor man ser lige meget af kæde og skud, men det kan også bruges om kipper- eller damaskvævede stoffer (se damask). (BSHL, ”Changering”)

CITAT

”Changeant, kaldes de Tøier, især af silke, som ikke have nogen egentlig bestemt farve, men som spille mellem to eller flere Farver, eftersom Lysstraalerne falde paa dem. Denne farvens tilsyneladende Forandringfrembringes ved at man bruger een Farve til Rendingen og en anden til Isletten, saasom rødt og blaat, eller rødt og grønt. Ere der tre Farver i Tøiet, da ere de to i Rendingen, saaledes, at hver anden Traad har sin Farve. Klæde, vævet paa denne Maade, kaldes meleret. Farveomvexlingen er ikke hellere saa kiendelig ved Uldne, som ved Silke-Tøier, da de sidste modtage mere Glands og derved bedre reflektere Straalerne”.

(Juul 1807, ”Changeant”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1)optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 1)optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Changeant

SPROG

Se betydning 1.

DEFINITION

Vævet tekstil, beskrives som en slags fint kamelot (opr. vævet af kamelhår og / eller mohair i lærredsbinding). Omkring 1830 fremstillet i Ryssel (= Lille, Nordfrankrig). Tidligere fremstillet i Irland, Skotland og det nordlige England.

TID

Omtales af Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Changeant” og tillægget ”Changeant”)

FORKLARING

Rawert skriver i 1831, at changeant er en slags fint kamelot. Det fremstilles i Ryssel, men tidligere blev det næsten udelukkende produceret i Irland hvorfra produktionen spredte sig til Skotland og det nordlige England. En stor del eksporteres til Vestindien. (Rawert 1831, ”Changeant” og tillægget ”Changeant”).

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen


KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].