Chapeau-claque

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Chapeau claque, chapeau claque-hat, chapeau gibus, chapeau mechanique, klaphat

SPROG

Fransk: chapeau: ”hat” og claque: ”klask” eller ”klap”

DEFINITION

Sammenklappelig version af høj hat.

TID

Chapeau-claque blev opfundet af franskmanden Antoine Gibus i 1823. (Andersen, 1986: 95)

FORKLARING

Chapeau-claque er en høj klaphat med indbygget fjedermekanisme. Denne hat så dagens lys i 1820erne, og blev båret til kjol. Når man befandt sig indendørs, blev hatten klappet sammen og båret under armen. Man opfandt også en feminin pendant til hatten. Den blev udviklet efter en stor debat om damers hovedbeklædning i teatret, hvor hovedbeklædningens tiltagende højde var til stor gene for de bagvedsiddende. Chapeau-claque var i brug helt frem til 1914. (Bech, 1989: 60, 187, 341)

Chapeau-claque blev også anvendt i perioden 1890-1920. Hatten havde et usynligt fjedersystem, så hattepulden kunne klappes sammen oven på skyggen. Hermed blev den ganske flad og kunne atter med et lille smæld rette sig ud ved et let slag på kanten af hatteskyggen. Stoffet var silkeatlask (satin), så den lignede en almindelig høj silkehat. Den blev brugt sammen med kjole (kjol) til festlige begivenheder. (Cock-Clausen, 1994: 50)

CITAT

-

FORFATTER

Anne Friis Bertelsen, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen.

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986 (Andersen 1986).

Bech, Viben: Danske dragter. Moden 1840-1890. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989 (Bech 1989).

Cock-Clausen, Ingeborg: Moden 1890-1920. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1994 (Cock-Clausen 1994).