Chemise

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (bet. 1, bet. 2 og bet. 3)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Chemise, særk

SPROG

Chemise betyder på fransk skjorte eller særk (GRO fransk-dansk)

ODS skriver i 1921, at ordet chemise i rigssproget nu næsten har fortrængt ordet særk. (ODS, ”Chemise”)

DEFINITION

Underbeklædning til overkroppen, benyttet af kvinder, egentlig det samme som en særk. Ofte syet af tyndt hvidt lærred.

TID

BSHL skriver, at ordet vandt indpas i dansk i slutningen af 1700tallet. (BSHL, ”Chemise”)

FORKLARING

BSHL skriver, at ordet på dansk anvendes som en betegnelse for en slags undertrøje til kvinder, det samme som en særk. Var ofte syet af fint lærred og pyntet med broderi eller kniplinger.

CITAT

-

KILDER

Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Gyldendals røde ordbøger. Fransk - dansk. 9. udg. Kbh.: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1997, [GRO fransk - dansk]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Chemise, skjorte

SPROG

Chemise betyder på fransk skjorte eller særk (GRO fransk-dansk)

DEFINITION

Skjorte til mænd

TID

-

FORKLARING

ODS skriver i 1921, at ordet chemise om end sjældent bliver anvendt om skjorter til mænd. (ODS, ”Chemise”)

CITAT

-

KILDER

Gyldendals røde ordbøger. Fransk - dansk. 9. udg. Kbh.: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1997, [GRO fransk - dansk]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Chemise, chemisekjole

SPROG

Andersen skriver, at denne kjole på mange måder minder om en særk, heraf navnet chemise, det franske ord for særk. (Andersen 1977, s. 105)

DEFINITION

Yderklædning til kvinder. En fodlang folderig kjole syet af lette, tynde, ofte hvide tekstiler, normalt netteldug eller silketekstiler. Skørtet faldt løst ned uden fiskebensskørt eller anden støtte, dog med op til fire underskørter. Den ældste type blev strammet sammen i taljen med et rynkebånd eller skærf, men gradvist blev livet kortere, og kjolen ender med at være rynket sammen lige under brystet, typisk markeret med et smalt bånd. Ærmerne kunne have forskellig længde og vide. De vide blev ofte rynket sammen af flere smalle bånd omkring armen, så der opstod en poseeffekt. I takt med at livet blev kortere voksede ærmegabene sig større og længere om på ryggen, så rygstykket blev meget smalt. Chemisen tilhørte de højere samfundslag og blev fortrinsvis båret af yngre kvinder.

TID

Andersen skriver, at chemisekjolen nævnes i en fransk ordbog, Jauberts dictionnaire allerede i 1778. Men dens store yndest stammer fra 1781, da Marie Antoinette som da var gravid for anden gang, fik smag for bekvemme dragter. I Danmark synes chemisen først at være kommet på mode omkring midten af 1780’erne, måske lidt før. Den første kendte afbildning er Jens Juels portræt af hertuginde Louise Augusta, Frederik den 6.s søster malet i 1787. (Andersen 1977, s. 106 ff.)

De vide folderige chemisekjoler afløses i begyndelsen af 1800årene af kjoler, som stadig havde det korte liv, men skørtet var betydelig strammere, glat fortil og med vidden samlet bagpå. (Andersen 1986, s. 62)

FORKLARING

Andersen skriver, at chemisekjolen var af tyndt hvidt stof, i begyndelsen rynket sammen i taljen og halsudskæringen, men den undergik visse forandringer: I starten af 1790’erne sad taljen endnu på sin naturlige plads. Man brugte korset under de tynde hvide kjoler og bandt et bredt skærf om taljen. Skørtet var helt eller delvis syet fast til livet. Det var meget langt og vidt, rynket eller lægget med den største vidde bagtil. Slids enten midt fortil eller i siderne, skjult under skørtets folder. Den skulle normalt trækkes over hovedet, men kunne også være bundet sammen i ryggen med halsudskæringens eller taljens rynkebånd. I Frankrig og England lader det til, at de kortlivede chemisekjoler slår igennem i perioden fra 1791 til 1793. Disse kjoler var strammet sammen lige under barmen, og herfra faldt skørtet løst, hvilket betød, at det ikke længere var nødvendigt at bruge korset. I Danmark trænger det korte liv dog først definitivt igennem i slutningen af 1790erne. Ved midten af 1790’erne bliver det igen moderne med slæb, så mange af chemisekjolerne har haft slæb. Andersen skriver, at chemisekjolerne vakte stor forargelse, mange fandt det upassende at vise sig offentligt i en klædedragt, der så åbenlyst mindede om undertøj, og bedre blev det ikke, da korsettet forsvandt under de kortlivede chemisekjoler. (Andersen 1977, s. 106 f.)

CITAT

Ca. 1790: ”om Eftermiddagen tog jeg en hvid Kjole paa af dem, man kaldte Chemiser, som blev bunden til paa Ryggen med Trækkebaand. Tøiet i denne Kjole var langt fra at være fiint, og vor Pige, Christine, som bandt den til for mig, sagde, at jeg havde taget paa den sletteste Kjole, jeg havde. For at raade Bod herpaa bandt jeg om Livet et meget smukt Silkeskjærf, jeg havde faaet af Aamodt. [Det var ved Conradines eget bryllup] s. 135. Dunker, Conradine B.: Gamle Dage. Kjøbenhavn 1871” (Østergård kartotek)

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977].Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].