Chenille

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Chenille

Chenille i betydningen af et garn, se chenillegarn, i betydningen af et tekstil, se chenillestof.

SPROG

Salmonsen skriver, at det franske ord chenille betyder en larve med lange og bløde hår (sommerfuglelarve / kålorm), og at være ”en chenille”, at man er i larvetilstand (= indhyllet i en stor kappe. Red.). (Salmonsen, ”Chenille”)

Andersen skriver, at ordet chenille i Frankrig i 1760 – 70 blev brugt om en slags neglige, som efter sigende blev opfundet af en skrædder ved navn Christoph Scheling (d. 1761). Hun mener ikke der er nogen sammenhæng med kappen af samme navn. (Andersen 1960, s. 126)

DEFINITION

En lang kappe med bred opslagskrave og stort skulderslag, eller flere skulderslag i aftagende længder over hinanden, havde undertiden løse ærmer. Syet af vadmel, klæde eller hvergarn. Oprindelig brugt af både mænd og kvinder, senere mest brugt af mænd især som kuskekappe.

TID

Andersen henviser til en kilde fra 1802 (Fyns Stifts Adresseavis 22.2. 1802), som omtaler cheniller. (Andersen 1986, s. 15)

Andersen skriver i 1960, at chenillen anvendtes så sent som i 1912 – 14. (Andersen 1960, s. 382)

Salmonsen skriver i 1916, at cheniller på daværende tidspunkt stadig anvendes af postilloner (kuske på postvogne) og herskabskuske. (Salmonsen, ”Chenille”)

FORKLARING

Andersen skriver i 1960, at en chenille var en stor kappe med mange slag af vadmel, klæde eller hvergarn, ofte med løse ærmer. Hun skriver at chenillen for kvindernes vedkommende typisk blev brugt som overtøj af velhavende bønderkoner. (Andersen 1960, s. 70 og s. 126)

Andersen skriver i 1986, at chenillen under tiden var foret med voksdug, så den med vrangen vendt ud kunne fungere som regnslag. Den kaldtes også for sløjkjol. (Andersen 1986, s. 96)

Salmonsen skriver i 1916, at når den havde flere slag i voksende størrelse fra skuldrene og nedad, brugte man betegnelsen Carrick. (Salmonsen, ”Chenille”)

CITAT

-

KILDER

Termen (i denne betydning) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i denne betydning) optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].