Chenillegarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Chenillegarn, chenille

Chenille i betydningen en kappe med krave og skulderslag se chenille.

Chenille i betydningen et loddent tekstil se chenillestof.

SPROG

Det franske ord chenille betyder sommerfuglelarve, kålorm. (ODS, ”Chenille)

DEFINITION

Loddent garn. Som ikke er garn i traditionel forstand, men lange smalle snoede stofstrimler, af uld, bomuld, silke eller kunststoffer. Navnet henviser til, at garnet har en vis lighed med en lodden sommerfuglelarve. Anvendes til både væve-, strikke- og broderegarn.

TID

BHB skriver at chenillebroderi, der udføres med chenillegarn fremkom i ”baroktiden” (ca. 1600 – ca. 1725). (BHB, ”Chenillebroderi”)

Det fremgår af ODS, at ordet chenille bruges om chenillegarn i 1794. (ODS, ”Chenille”) Chenillegarn produceres stadig i 2013

FORKLARING

Chenillegarn, undertiden blot kaldet chenille, er ikke et garn i traditionel forstand, men en smal snoet stofstrimmel. Væven sættes op med tætsiddende tynde kædetråde (se kæde), som sidder i grupper på 3 – 5 tråde. Mellem hver gruppe er en indbyrdes afstand på f.eks 1 cm. Der væves med et fyldigt skudgarn (se skud), og efter vævningen skæres stoffet op imellem grupperne af tætsiddende kædetråde og stofstrimlerne snoes. Det overskårne skudgarn danner nu garnets luv, der stritter ud til alle sider og giver det lodne udseende.

Garnet fremstilles i mange forskellige finheder. Det kan være ensfarvet, mikset eller med farverne fordelt i partier, således at de ved vævningen af det egentlige produkt giver et i forvejen beregnet mønster. Materialet kan være både uld, bomuld, silke eller kunststoffer. Anvendes som både væve-, strikke- og broderegarn, og har derfor gennem tiden indgået i mange forskelligartede genstande lige fra chenillebroderi til vævede gulvtæpper med luv. (BHB, ”Chenille”; BSHL, ”Chenillegarn”; Tekstilbogen, bd. 1, s. 75, bd. 2, s. 822 og s. 1058)

Se også chenillestof.

CITAT

Nr.1

”Chenillegarn er egentlig ikke et Garn, men en smal Stofstrimmel. Nogle tynde Kædetraade (se >kæde. Red.) strækker sig i ”Garnets” Længderetning, og de fyldige Skudtraade (se >skud. Red.) stikker ud til Siderne. Efter Snoning faar ”Garnet” et laadent Præg som en behaaret Larve (= chenille). Bruges bl.a. til almindelige Axminstertæpper (vævede gulvtæpper med luv, som ligner knyttede tæpper. Red.) og Møbelplys”.

(Textilbogen 1946, bd. 1, s. 75)

Nr. 2

“Cheniller, ere laadne Traade, som bruges af Væverne til >Brochering i rige fløielsagtige Tøier, samt til en Art Border og megen anden Fruentimmer-Pynt. De forfærdiges ved det at man væver et glat taftagtigt Tøi hvori Rendingen og Isletten bestaaer af flere eller færre enkelte Traade, eftersom Chenilletraaden skal være mere eller mindre tyk og laaden. Dette Tøi skiæres i smale Striber, som trevles noget ud paa begge Sider og dreies paa Guldtrækkernes Spindemøller om en Traad, hvorved de faa det laadne Udseende”.

(Juul 1807, “Cheniller”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].