Cheviot

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


228-83.04.05..jpg

VARIATIONER

Cheviot, cheviottøj

Cheviot
Cheviot

SPROG

ODS skriver, at termen stammer fra cheviotfår, der lever i Cheviothøjderne på grænsen mellem England og Skotland. (ODS: ”cheviot”). DSD oplyser bakkernes engelske navn: Cheviot Hills. (DSD: ”cheviot”.)

DEFINITION

Stærkt, glansfuldt uldtekstil, som fortrinsvist væves i kipperbinding af kardegarn (se kardning) (eller kamgarn, se kæmning) med tydelige diagonale linjer i overfladen. Kraftigt til herretøj, finere til dametøj.

TID

la Cour og Siegumfeldt giver anvisninger på håndvævning af cheviot [1897]. Vævebog for Hjemmene. 4. udg. 1937.

Meyers definition er fra 1924. [Meyer 1924].

ODS angiver citater med termen fra perioden 1906 til 1948. (ODS: ”cheviot”.)

FORKLARING

la Cour og Siegumfeldt oplyser 1937, at cheviot til herretøj væves med tætsiddende trendtråde af enten cheviotgarn eller kamgarn, der kan være farvet eller ufarvet. Efter vævning gives en efterbehandling i form af dekatering og koldpresning – ikke stamping i stampemølle, så diagonalerne i stoffer forbliver tydelige. [la Cour/Siegumfeldt]. Textilbogen skriver i 1946, at cheviot af kamgarn fra en engelsk fabrikants betragtning er en selvmodsigelse: ”idet virkelige Cheviots-varer er af Strøggarn (Red. det vil sige kardegarn)” (Textilbogen 1946, bd. I, s. 202.) DSD oplyser, at uldgarn til cheviot stammer fra typen crossbred. Textilbogen skriver i 1946, at crossbred fåret er en krydsning mellem lavlandsfår og højlandsfår: ”Crossbred er mindre kruset end Merino, glattere og tykkere i Diameter og 15-22 cm lang.” (Textilbogen 1946, bd. I, s. 19.) la Cour og Siegumfeldt oplyser i 1937, at cheviot til dametøj væves af finere garn og knap så tæt, og desuden at cheviottøj til dametøj kan foruden kipper også væves i dyffel og krep. [la Cour/Siegumfeldt].

CITAT

”Det adskiller sig fra Klæde eller Vadmel ved, at Trenden skal staa tættere i Røret (red.: det vil sige vævekammen), saa Tøjet bliver fastere og sværere i selv selv og derfor ogsaa kun skal dekateres og koldpresses efter Vævningen. Derfor har disse Tøjer den Fordel, at de kan væves af kulørt Garn, uden at Farven behøver at lide ved Behandlingen.” (la Cour/Siegumfeldt, 1937, 40).

”Cheviot kaldes de kiprede Varer vævet af haard glansfuld Crossbreduld, og det udmærker sig lige som Serge ved at være ret stærkt.” (Textilbogen 1946, bd. I, s. 190.)

FORFATTER

Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/, [DSD].

la Cour, Jenny og Johanne Siegumfeldt: Vævebog for Hjemmene. Fjerde gennemsete og forbedrede Udgave. København, A7S N.C. Roms Forlagsforretning, 1937 [la Cour/Siegumfeldt].

Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods , [ODS].

Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924].

Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].