Chevron

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Chevron

SPROG

BSHL skriver, at det franske ord chevron, der betyder vinkel, også er det franske ord for bindingen spidskipper, en kipperbinding, som danner V-formede linier (vinkler), der kommer til at fremstå som siksakstriber på stoffet. (BSHL, ”Chevron”)

Salmonsen skriver, at ordet chevron bl.a. også bruges som en betegnelse for de v-striber, som militæruniformer ofte har på ærmerne, der angiver personens grad (ærmedistinktioner). (Salmonsen, ”Chevron”)

DEFINITION

En overordnet betegnelse for tekstiler fremstillet i sildebensvævning eller spidskipper (se kipperbinding), ordet anvendes også om specifikke tekstiler vævet i disse bindinger.

TID

Omtales af Textilbogen i 1946 og BSHL i 1995. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 181; BSHL, ”Chevron”)

FORKLARING

Textilbogen skriver i 1946, at chevron er en betegnelse for sildebensvævede varer. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 181)

Textilbogen anvender desuden betegnelsen specifikt om et tekstil vævet af silke i en brudt kipperbinding. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 171)

Det er uklart hvorvidt Textilbogen skelner mellem spidskipper og sildebensvævning. De to bindinger danner begge v-formede linier på tekstilet og ligner hinanden meget, men sildebensvævning er teknisk set er en brudt kipper, hvilket spidskipper ikke er (se kipperbinding).

BSHL skriver at chevron foruden at være det franske ord for spidskipper også er en betegnelse for et specifikt uldent tekstil vævet i spidskipper. (BSHL, ”Chevron”)

CITAT

Nr. 1 ”Chevron. Fransk betegnelse for spidskipper. (Chevron = vinkel). Ordet bruges mere generelt om en bestemt slags uldent stof vævet i spidskipper med 1 – 4 cm’s mellemrum mellem spidserne”.

(BSHL, ”Chevron”)

Nr. 2 ”Kiprede silkevarer: […]. Chevron, sergevævet Stof (d.v.s. stof vævet i kipperbinding. Red.), hvor Kiperne afbrydes, saa der fremkommer et v-formet Mønster, en Art Sildebensvævning. Stykfarvet (farvning af det færdigvævede stofstykke modsat garnfarvning. Red.)”.

(Textilbogen 1946, bd. 1, s. 171)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Chevron

SPROG

Chevron er i denne betydning afledt af det franske ord for ged chèvre.

DEFINITION

En bestemt type gedehår fra Asien. Det blev forhandlet i tre kvaliteter: den bedste var sort og kom fra Smyrna (nu Izmir, Tyrkiet), de to øvrige var røde og hvide og kom fra Persien (nu Iran). Beskrives som værende af en ringere kvalitet end mohair.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Chevron”; Rawert 1831, ”Chevron”; Meyer 1924, ”Chevron”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at chevron er et fransk ord for en bestemt type asiatiske gedehår, som var af en dårligere kvalitet end mohair og derfor billigere. Det blev forhandlet i tre kvaliteter: den bedste var sort og kom fra den tyrkiske havneby Smyrna (nu Izmir, Tyrkiet), de to øvrige var røde og hvide og kom fra Persien (nu Iran). (Juul 1807, ”Chev-ron”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Chevron”)

Meyer skriver i 1924, at chevron er en simplere levantisk gedeuld (Levanten: ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon). (Meyer 1924, ”Chevron”)

CITAT

”Chevron, er en fransk Benævnelse paa en Art asiatisk Gedehaar, som er bedre Kiøb og slettere end de angoriske (angoriske gedehår = mohair. Red.). Man har tre Sorter af det: nemlig sort, som faaes fra Smyrna (nu Izmir, Tyrkiet. Red.) og er det bedste, rødt og hvidt, som kommer fra Persien (nu Iran. Red.). I Frankrig forarbeides Chevron til adskillige Tøier”.

(Juul 1807, ”Chevron”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].