Chinesisk atlas

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Chinesisk atlas, kinesisk atlas

SPROG

Atlas fremstillet i Kina, heraf navnet.

DEFINITION

Tekstil vævet af silke i satinbinding, atlas, fremstillet i Kina.

TID

Omtales hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, “Chinesisk Atlas”; Rawert 1831, “Silketøi, Atlas”)

FORKLARING

Juul sidestiller kinesiske og ostindiske atlasser (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien) og skriver i 1807, at de ostindiske og kinesiske atlasser er af en ringere kvalitet end de europæiske. Men de har noget “særegent i Vævningen”, og kan vaskes uden at miste glansen. Både Holland og Danmark importerer disse tekstiler, som kan være ensfarvede, stribede, mønstrede, og med indvævede guld- og sølvtråde. (Juul 1807, “Chinesisk Atlas”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831, men han fremhæver i højere grad end Juul de gode egenskaber ved tekstilet. Se citat. (Rawert 1831, “Silketøi, Atlas”)

CITAT

“(...) Af de ostindiske og chinesiske Atlasser ere de chinesiske de bedste; de kunne blive våde uden at tabe deres Glands. I Rhinegnene og Frankrig har man anvendt al Umage for at opnaae dette, men forgjeves, da de have manglet det Slags Silke. Den sorte Farve paa det chinesiske Atlas er ei saa skjøn, som den franske, men ved Brug endog efter 10 Aars Forløb, forandrer den, ligesom de fleste farvede, ikke sin Farve. De ere de varigste og stærkeste til Slid. Chinesisk Damask er vævet af Orgasinsilke (se organsinsilke. Red.) og Tramsilke, og desaarsag haard at føle paa, men Farverne de ægteste, hvorfor de især søges til Meubler. Saavel det hollandske, som det danske asiatiske Compagnie bringe glatte, bændelstribede, mønstrede og med Guld og Sølv indvirkede Atlasser fra Ostindien og China (...)”.

(Rawert 1831, “Silketøi, Atlas”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].