Chintz

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Chintz, chints

SPROG

BSHL skriver, at chintz er afledt af det indiske ord ”chitta”, som betyder prikket eller plettet (at plette = påmale eller påtrykke mønstre). (BSHL, ”Chintz”)

DSDE skriver, at ordet chintz er engelsk og afledt af det indiske ord chint, som betyder (en slags) bomuld. (DSDE, ”chintz”)

Ordet blev fordansket til sirts, der i dag er en selvstændig type bomuldstekstil.

DEFINITION

Tekstil vævet af bomuld i lærredsbinding, med trykte eller håndmalede mønstre, ofte med blank overflade. Først produceret i Indien, siden i Europa. Anvendt som boligtekstil og til beklædning.

TID

BSHL skriver, at i 1600- og 1700tallet var chintz en betegnelse for indiske lærredsvævede bomuldstekstiler (se lærredsbinding), trykte eller håndmalede. I 1700tallet begyndte man at eftergøre chintz i Europa, fremstillingsprocessen mekaniseredes, og i 1800tallet var Europa selvforsynende med disse trykte bomuldstekstiler. De blev anvendt som boligtekstiler og til beklædning. I dag bruges ordet mest om blanke boligtekstiler af bomuld eller hør, trykt med blomstermønstre. (BSHL, ”Chintz”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995: ”I dag betegnelse for møbelstoffer af bomuld eller hør, trykt med gammeldags blomstermønstre. Men i Europa i 1600- og 1700tallet var chintz derimod trykte eller håndmalede bomuldsstoffer fremstillet i Indien, specielt til det europæiske marked, bestilt og hjemført af de europæiske ostindiske handelskompagnier. Disse stoffer var enestående i Europa, de revolutionerede moden i klædedragt og bolig og blev en økonomisk og teknisk udfordring for den europæiske tekstilindustri og handel. (…). Det enestående og attråværdige ved chintz var fra begyndelsen mest farverne, som kunne tåle vask, sollys og slid. I Europa kendte man kun til at trykke på hør med oliefarver, mens inderne fra gammel tid havde udviklet teknikker til at ”plette” eller mønstre færdigvævet bomuld med ægte farvning: bejdse-krap teknikken (se bejdsetryk. Red.) og indigo-reserve teknikken (se reservering. Red.). Begge kunne udføres enten med trykblok eller pensel (…)”. (BSHL, ”Chintz”).

Juul skriver i 1807, at chintz er en slags engelsk sirts, som fås fra fabrikkerne i Manchester. Der er to typer: dem som har en ægte kraprød grundfarve (se krap), og dem som har en uægte påmalet rød farve. (Juul 1807, ”Chints”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831, men han tilføjer forskellige kvalitetsbetegnelser: ”Full Chints, hvis Grundfarve er ægte kraprød og Half Chints, som har en uægte påmalet rød Farve. Desuden gives: Super Full; Common Full; Super black ground Chintses or Mosaics; Super brown ground Chintses; Super super light ground (hvid Grund) Chintses”. (Rawert 1831, ”Chints”)

ODS citerer Nordisk Conversations Lexicon, 1858 - 63, der i 1859 skriver, at chints nu mest bruges som betegnelse for rødfarvede engelske calicos (se calico). (ODS, ”Chintz”)

Sterm skriver i 1937: ” Chintz er paatrykte, lærredsvævede (se lærredsbinding. Red.) Kvaliteter, der er gjort glansfulde, voksdugslignende ved Voksbehandling og haard kalandring. (…). Chintz-Navnet bruges ogsaa for nogle trykte aabne Varer, der ikke er blanke, men paatrykt persiske Mønstre (”Fransk Sjal”), som regel paa rød Bund. De findes lærreds- og kippervævede og bruges til vattæpper”. (Sterm 1937, s. 126).

BHB skriver i 1943, at chintz er et ”trykt Bomuldsstof med et tyndt voksovertræk, der gør det noget stift, men glansfuldt og voksdugslignende. Vokslaget bevirker, at Stoffet forsigtigt kan tørres over med en fugtig Klud. Bruges til Lampeskærme og Forhængsstoffer m. m. (BHB, ”Chintz”)

Textilbogen skriver i 1946, at chintz normalt er mønstret, men ensfarvede chintzstoffer forekommer også. (Textilbogen 1946, bd. 2, s. 796).

Der sker altså en udvanding af det oprindelige begreb gennem tiden.

Se sirts og calico.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Kbh.: Jul. Gjellerups Forlag, 1937, [Sterm 1937]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. (Omtaler sirts). Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. (Omtaler sirts)