Circasienne

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1, 2 og 3)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Circassienne

SPROG

ODS skriver: ”fr. circassienne; af lat. Circassia (latinisering af russ. Cherkés), navn på område i det nordlige Kaukasus (tjerkessernes land); ældre tekstil”. (ODS, ”Circasienne”)

DEFINITION

Tekstil med smalle striber, beskrives som værende meget lig grosdetours, der er vævet af silke i lærredsbinding (evt. iblandet bomuld). Striberne er vævet i kipperbinding i en anden farve end bunden. Fremstillet i Frankrig og i Schweiz.

TID

Omtales af Juul i 1807. (Juul 1807, ”Circassienne”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at circassienne er et grosdetour lignende tekstil med små striber vævet i kipperbinding i en anden farve end grunden. De fremstilles på fabrikkerne i Lyon (Frankrig) og i Schweiz. (Juul 1807, ”Circassienne”)

CITAT

”Circassienne, er et Gros de tours lignende Tøi, med smaa kiprede Striber af anden Farve end Grunden. Det forfærdiges i Manufakturene (fabrikkerne. Red.) i Lyon og nogle i Schweits”. (Juul 1807, ”Circassienne”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924].

Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Circasienne, circassienne, circassiennes, circassias

SPROG

ODS skriver: ”fr. circassienne; af lat. Circassia (latinisering af russ. Cherkés), navn på område i det nordlige Kaukasus (tjerkessernes land); ældre tekstil”. (ODS, ”Circasienne”)

DEFINITION

Tekstiler fremstillet helt af uld eller med skud af uld og kæde af bomuld eller hør. Vævet i kipperbinding. Ensfarvede, melerede, stribede eller mønstrede. Beskrevet som lette, løst vævede, let valkede (se valkning) og klædeagtige (se klæde). Fremstillet i England, Frankrig, Bøhmen (nu Tjekkiet) og Øvre Lausits (område i Sachsen, Tyskland). Bl.a. brugt til sommerfrakker.

TID

Omtales bl.a. hos Rawert i 1831, Salmonsen i 1916 og Meyer i 1924. (Rawert 1831, ”Tillæg, Circassias”; Salmonsen, ”Circasiennes”; Meyer 1924, ”Circassiennes”)

FORKLARING

Rawert skriver i 1831, at circasienne er en ”meget gangbar Modeartikel”, som væves i kipperbinding enten helt af uld eller af uld og bomuld eller hør. De fremstilles i stor mængde i de engelske byer Halifax, Huddersfield, Norwich, Sommerset m.fl. Circasienne fra disse byer er vævet med en kæde af fast spundet, stærkt Bomuldsgarn og skud af løst spundet uldgarn, de kan være både ensfarvede og stribede. Tekstilet fremstilles også i flere byer i Frankrig (Rheims, Troyes, Lille, Rouen m.fl.), i Bøhmen og i Øvre Lausitz. (Rawert 1831, ”Tillæg, Circassias”)

ODS citerer bl.a. Nordisk Conversations Lexicon, der i 1859 skriver at circasienne er et slags tyndt, let valket kasimir, hvori man tydeligt kan se den firskaftede vævning ( se kipperbinding og væveteknik). (ODS, ”Circasienne”)

Salmonsen skriver i 1916, at circasiennes er lette klædeagtige tekstiler (se klæde), enten helt af uld eller med kæde af bomuld eller hør. De er temmelig løst vævede og let valkede (se valkning), så luven dækker ikke fuldstændig de enkelte tråde. Det kan være ensfarvet, meleret, stribet og mønstret på anden vis og bruges især til sommerfrakker og andet overtøj. (Salmonsen, ”Circasiennes”)

En næsten identisk forklarin ses hos Meyer i 1924. (Meyer 1924, ”Circassiennes”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Circassienne

SPROG

ODS skriver: ”fr. circassienne; af lat. Circassia (latinisering af russ. Cherkés), navn på område i det nordlige Kaukasus (tjerkessernes land); (…)”. (ODS, ”Circasienne”)

DEFINITION

Negligé eller karnevalsdragt, populær i slutningen af 1700tallet. Inspireret af den tids cherkessiske kvindedragt (Tjerkessk, by og område i Kaukasus, Rusland).

TID

Andersen skriver, at circassiennes var populære i slutningen af 1700tallet, en popularitet som skal ses på baggrund af den tids interesse for det eksotiske. (Andersen 1977, s. 309)

FORKLARING

Andersen skriver, at circassienne var betegnelsen for en negligé eller karnevalsdragt, som var populær i slutningen af 1700tallet. Dragten var inspireret af den cherkessiske kvindedragt, hvis bestanddele var en underkjortel med skærft om livet, knappet fortil og med lange ærmer. Under den en lang, vid nederdel og over den en åbentstående kjortel med trekvart lange, ret vide ærmer. (Andersen 1977, s. 309)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 3) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. (forklarer kun ordets oprindelse, ikke denne betydning)

Termen (i betydning 3) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].