Corderoj

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Corderoj, cordelet, corduroy, genoacord, korderoy

SPROG

Textilbogen skriver i 1946, at dette tekstil, der stammer fra England, har fået sit navn af vævningens overflade, der ser ud, som om den er sammensat af mange snore (engelsk cord = snor). (Textilbogen 1946, bd. 2, s. 826)

DEFINITION

Tekstil, en fløjl vævet af bomuld, hvor luven danner striber i stofbanens længderetning, fremstilles også uopskåret (se fløjl) og kaldes da ”engelsk læder”. Anvendt til beklædning og møbelstof.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831, Textilbogen i 1946 (Juul 1807, ”Corderoj”, Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Thickseth”, Textilbogen 1946, bd. 1, s. 153)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at corderoj er et bomuldsstof, som ligner fløjl eller manchester, det fremstilles i England, Frankrig og Tyskland.

Rawert skriver i 1831, at corduroy tilhører den gruppe tekstiler, som overordnet betegnes thickseth (en slags kraftigt bomuldsfløjl). (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Thickseth”)

Salmonsen skriver i 1923, at korderoy, corduroy eller cordelet dels er en slags svær og stærk uopskåret bomuldsfløjl (bet. 1), dels forskellige flerfarvede, hel- eller halvuldne, klædeagtige stoffer (bet. 2). (Salmonsen, ”Korderoy”)

Meyer 1924 har en lignende forklaring. (Meyer 1924, ”Korderoy”)

Textilbogen skriver i 1946, at manchester, jernbanefløjl og corduroy alle tre er bomuldsskudfløjler (se fløjl), hvor luven danner striber i længderetningen, normalt med en grundvævning (se fløjl) i kipperbinding. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 153 - 154)

Anvendelsen til betræk i jernbanevogne har givet tekstilet tilnavnet jernbanefløjl. Corduroy forekommer også i uopskåren tilstand og sælges da under navnet ”engelsk læder”. (Textilbogen 1946, bd. 2, s. 826)

Det er uklart, hvorvidt corduroy, jernbanefløjl og manchester skal opfattes som et og samme tekstil eller tre forskellige. F.eks. skriver Juul i 1807 at ”corderoj” ligner manchester, han sætter altså ikke lighedstegn mellem de to tekstiler. I 1946 sidestiller Textilbogen de tre tekstiler. Ingen af kilderne nævner konkrete forskelle. Oprindelig hentyder betegnelsen corduroy til tekstilets ribbede overflade, manchester til produktionsstedet og jernbanefløjl til anvendelsen, men det lader til, at de tre betegnelser med tiden bruges i flæng.

CITAT

”(…) Manchesterfløjl, Jernbanefløjl eller Corduroy er ogsaa Bomuldsskudfløjler, men i Modsætning til Velveteen har de ikke en jævn, glat Overflade, idet de er stribede i Længderetningen og oftest har twillvævet Grundvare. Striberne fremkommer ved at lade Florskudtraadene (se fløjl. Red.) rækkevis binde over de samme Kædetråde (Se kæde. Red.); disse Fløjler har derfor i Raavaren mere tydelige fremtrædende Længdeflotteringer (de partier hvor florskudet ligger løst over en række kædetråde. Se fløjl. Red.), der i større Grad muliggør Opskæring ved Hjælp af Maskine. De behandles paa samme maade som Velveteen og anvendes mest ensfarvede, men ogsaa trykte eller gaufrerede (mønsterpressede, se gaufrering. Red.), enkelt oprullet i smal Bredde til Jakker, Drengetøj, Arbejdstøj og Dagligkjoler. Bredden er 70 cm”.

(Textilbogen 1946, bd. 1, s. 153 - 154)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Corderoj, cordelet, corduroy, genoacord, korderoy

SPROG

-

DEFINITION

Forskellige hel- eller halvuldne tekstiler, flerfarvede. Beskrives som klædeagtige, dvs. lærreds- eller kippervævede og valkede. (Se klæde, lærredsbinding, kipperbinding og valkning).

TID

Omtales af Salmonsen i 1923 Meyer i 1924. (Salmonsen, ”Korderoy; Meyer 1924, ”Korderoy”)

FORKLARING

Salmonsen skriver i 1923, at korderoy, corduroy eller cordelet dels er en slags svært og stærkt uopskåret manchester (bomuldsfløjl) (bet. 1), dels forskellige flerfarvede, hel- eller halvuldne, klædeagtige stoffer (se klæde) (bet. 2). (Salmonsen, ”Korderoy”)

En lignende forklaring ses hos Meyer i 1924. (Meyer 1924, ”Korderoy”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].