Coutil

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Coutil, coutis, coutiis

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil. Beskrives i 1800tallet som et lærred, der blev fremstillet i mange forskellige variationer, normalt blev det vævet af hamp, men undertiden også af hør og bomuld. Beskrives som stærkt. Det blev især fremstillet i Nordfrankrig og Flandern (nu region i Belgien). Visse typer blev desuden importeret fra Constantinobel (nu Istanbul, Tyrkiet). Alt efter type blev det anvendt til forskellige formål bl.a. møbelbetræk og melsække.

I 1900tallet beskrives det som et sildebensmønstret drejl (se sildebensvævning).

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Coutil”; Rawert 1831, ”Coutil”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at coutil er et stærkt lærred, som for det meste væves af hamp. Det fremstilles især i Normandiet, Bretagne og Picardie (områder i Nordfrankrig), men også i Flandern (nu region i Belgien). Desuden importeres der også en slags coutil fra bl.a. Constantinopel (nu Istanbul, Tyrkiet). Se bolzas.

Juul beskriver kort nogle af de forskellige typer coutil:

Coutil fra Abbeville (Frankrig) kaldes også ”Treillies”, det bruges mest til melsække.

Coutil fra Rouen (Frankrig) kaldes også ”Tarlizes”, det væves af hør.

”Coutiis satine” beskrives som en slags dvælg vævet af bomuld med atlasgrund. Det vil sige et tekstil vævet i både lærredsbinding og satinbinding, sikkert på en måde så vekselvirkningen mellem de to bindinger danner striber eller andre mønstre.

”Coutil de Brins” beskrives som en grovere type, der kun bruges til at betrække stole med.

(Juul 1807, ”Coutil”)

En næsten identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Coutil”)

Salmonsen skriver i 1916, at coutils er ”forskellige af Hamp, Hør, Bomuld ell. en Blanding af disse vævede, sildebensmønstrede drejler (se sildebensvævning og drejl. Red.), særlig fra det nordlige Frankrig”. (Salmonsen, ”Coutils”)

Salmonsens forklaring fra begyndelsen af 1900tallet kunne tyde på at tekstilet udvikler sig fra at være et forholdsvist simpelt lærred til at blive et mere eksklusivt drejl, om end typen coutiis satine, som Juul beskriver i begyndelsen af 1800tallet, også lader til at være temmelig raffineret.

CITAT

”Coutil eller Coutis, et Slags stærkt Lærred, for det meste af Hampgarn. Det væves især i det forrige Normandie, Bretagne og Picardie i Frankrig. Coutis fra Abbeville i Departementet de la Somme er 25 til 26 Tommer bredt, og bruges meest til Meelsække; det kaldes og Treillies. Det fra Rouen kaldes ogsaa Tarlizes og er af blot Hørgarn. Fra Tournhout i Flandern faaes Coutis, som er meget berømt og har stærk Afsætning i mange europæiske Lande. Det er efter Sorterne af forskiellig Brede. Det almindeligste flanderske Coutis er fra 6/4 til 8/4 Alen bredt og skaaret i Stykker eller Coupons (afklippede stykker af en tøjrulle. Red.) af 6 Alens Længde. Desuden har man Coutiis satine og Coutil de Brins, hvoraf det første er et Slags Dvelg (se dvælg. Red.) af Bomuld med Atlasgrund; det sidste, en grovere Sort, som kun bruges til at beklæde Stole med. Fra Brusia og Constantinopel faaes ogsaa en Sort Coutil ved den levantiske Handel. Samme Navn gives ogsaa et blaat, flammet Tøi (se flammig), som faaes fra de sachsiske Manufakturer og sendes for det meste til Spanien (bet. 2. Red.)

(Juul 1807, ”Coutil”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Coutil, coutis, coutiis

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, flammet blåt (dvs. med et farvespil som minder om flammer, se flammig). Materiale og væveteknik ukendt. Produceret i Sachsen (nu delstat i Tyskland).

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Coutil”; Rawert 1831, ”Coutil”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at coutil også er navnet på et blåt flammet tekstil, som fås fra de sachsiske tekstilfabrikker. Det meste eksporteres til Spanien. (Juul 1807, ”Coutil”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Coutil”)

CITAT

Se betydning 1

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].