Creas

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


147-85.09.24.jpg

VARIATIONER

Creas, creaslærred, cres, crees, dovlas, dowlas

SPROG

Eng.: Dowlas. (Rawert 1831, “Linnede Varer, Creas”)

Ty.: Creas, dovlas eller lederleinewand. (Rawert 1831, “Linnede Varer, Creas”)

Fr.: Crès. (Rawert 1831, “Linnede Varer, Creas”)

DEFINITION

Tekstil, bleget lærred i forskellige kvaliteter, jf. morlais, rosconnes og extraits. Oprindelig vævet hør, senere mest af bomuld. Først produceret i Frankrig og Tyskland senere også i England og andre europæiske lande. Fra midten af 1900tallet begynder man at skelne mellem creas og dowlas: creas væves af hør og dowlas af bomuld. Bl.a. anvendt til skjorter, undertøj, lagner og håndklæder.

TID

Omtales bl.a. hos Juul i 1807, Rawert i 1831, Salmonsen i 1917 og BSHL i 1995. (Juul 1807, “Creas”; Rawert 1831, “Linnede Varer, Creas”; Salmonsen, “Dowlas”)

FORKLARING

De ældste kilder til og med Salmonsen i 1917 skelner ikke mellem creas og dowlas, i Textilbogen 1946 fremstilles det imidlertid som to forskellige tekstiler vævet af henholdsvis hør og bomuld.

Juul skriver i 1807, at “creas” / “dovlas” er en slags lærred, som fremstilles af bleget og stærkt tvundet hørgarn. Det væves i stort tal i Frankrig og Tyskland og eksporteres til lande både i og udenfor Europa. I Frankrig er betegnelsen for de fineste kvaliteter “Extraits” og for de groveste “Florets”. Dovlas er det engelske ord for creas. (Juul 1807, “Creas”)

Se også Morlais.

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Linnede Varer, Creas”)

Salmonsen skriver i 1917, at “Dowlas” eller “Creaslærred” oprindelig var tætvævede lærreder af fastspundet, bleget hørgarn, men nu (i 1917) er det altid fremstillet af bomuld. Bomuldstekstilet svides og appreteres for at opnå lighed med lærreder vævet af hør (se svidning og appretering). Oprindelig blev det fremstillet i Tyskland, men fremstilles nu også i England. (Salmonsen, “Dowlas”)

Textilbogen 1946 skelner mellem creas og dowlas. Creas beskrives som et tekstil af god kvalitet vævet af bleget hørgarn i lærredsbinding. Det er imidlertid kun i Danmark at ordet står for lærreder af god kvalitet vævet af ren hør. Se citat nr. 1. (Textilbogen, bd. 2, s. 718) Dowlas beskrives som en kraftig stykbleget bomuldsvare vævet i lærredsbinding. Det bliver svedet, bleget og kalandret (se kalandring) eller manglet (se mangling). Ofte er varen efterbehandlet (stivet og strukket) så den giver sig ud for mere end den er. Se citat nr. 2. (Textilbogen, bd. 1, s. 138 – 139)

CITAT

Nr. 1

“Creas er Navnet paa garnblegede, kraftige Hørvarer i flere Finheder, der traditionelt betegnes med Numrene 45, 50, 55, 60, 65 (der har Relation til Tætheden), og de højeste Numre er finest. Creas føres kun af Specialforretninger, og det er kun herhjemme, at Navnet er hævdet for gode, hellinnede Kvaliteter (100 % hør. Red.), oftest af tysk Oprindelse. Klaret (= fuldbleget, se blegning. Red.) Creas sælges i de finere Numre, uklaret i de grovere”.

(Textilbogen, bd. 2, s. 718)

Nr. 2

“Dowlas er Betegnelsen for kraftige Bomuldsvarer, som i Bredderne 70 og 80 cm hovedsagelig anvendes til skjorter m.m., i de kraftigste Kvaliteter dog ogsaa til Kitler. De dobbeltbrede Varer 125 til 160 cm Bredde anvendes mest til Lagenlærred. Dowlas fremstilles i mange Kvaliteter, hovedsagelig dog med 20 – 24 Kædetraade (se kæde. Red.) pr. Cm i Garnnumre 12 – 28 engelsk og 21 – 25 Skudtraade (se skud. Red.) pr. cm i Garnnumre 12 – 22 engelsk. Dowlas bliver svedet, bleget og kalandret (se kalandring. Red.) eller manglet (se mangling. Red.) og fremtræder sjældent som en helt rundtraadet Vare. Mange fabrikker er slemme til – for at gøre Varen billigere (faa den til at fylde mere, end Garnforbruget berettiger) – at appretere (stive) Varen kraftigt, og denne Appretur er som Regel ikke vaskebestandig, saaledes at Varen efter een Gangs Vask falder betydeligt ringere ud i Kvalitet, ligesom Varen efter Appretering ved Tørringen ofte bliver strakt (dette gælder dog ogsaa tildels efter Kalandring) og derved kryber mere ind efter Vask end ellers normalt”.

(Textilbogen, bd. 1, s. 138 – 139)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].