Cretonne

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


147-85.09.26.jpg

VARIATIONER

Cretonne, creton, kreton

SPROG

Der er flere forskellige bud på hvor navnet stammer fra:

BSHL skriver, at cretonne er opkaldt efter den oprindelige fabrikant Paul Creton, som havde sit virke i første halvdel af 1800tallet i byen Lisieux i Normandiet, Frankrig. (BSHL, ”Cretonne”)

ODS skriver, at cretonne er navngivet efter landsbyen Creton i Normandiet, Frankrig. (ODS, ”Cretonne”)

Textilbogen skriver dels, at navnet stammer fra den første producent af dette tekstil i Normandiet, dels at navnet stammer fra den franske by Cretonne i Pyrenæerne. (Tex-tilbogen 1946, s. 139 og 794)

DEFINITION

I begyndelsen af 1800tallet et lærred med kæde af hør og skud af hamp eller med kæde af hamp og skud af hør, fremstillet i Frankrig og anvendt til skjorter og dækketøj. Senere i 1800tallet påtrykkes farvede mønstre, og cretonne benyttes herefter mest til møbelbetræk og gardiner, men det hvide lærred blev stadig fremstillet i et vist omfang under samme betegnelse. Omkring 1870 begyndte man i England at producere cretonnes af bomuld, de beskrives som værende af en ringere kvalitet. Cretonne anvendes idag især til boligtekstiler og fremstilles i et utal af forskellige kvaliteter.

TID

Omtales af bl.a. Juul i 1807, Rawert i 1831, Salmonsen i 1916 og Textilbogen i 1946. (Juul 1807, ”Cretoner”; Rawert 1831, ”Cretoner”; Salmonsen, ”Cretonne”; Textilbogen 1946, s. 139, 164, 717, 794 og 824)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at ”Cretoner” er en slags fransk lærred, med kæde af hampegarn og skud af hørgarn. Det fås i forskellig finheder og anvendes til skjorter og dækketøj. (Juul 1807, ”Cretoner”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Cretoner”)

Salmonsen skriver i 1916, at cretonne oprindelig var et tæt fransk lærred med kæde af hør og skud af hamp. Nu (i 1916) bruges ordet også om trykte, især sværere bomuldstekstiler i talrige kvaliteter til gardiner, møbelbetræk og kjolestoffer. (Salmonsen, ”Cretonne”)

Tekstilbogen beskriver i 1946 de forskellige typer cretonne, man anvender på daværende tidspunkt. Det drejer sig både om det hvide lærred vævet af bomuld, som mest anvendes til lagenlærred, skjorter og kjoler samt de mønstertrykte, som mest bruges til møbelbetræk og gardiner. Se citat. (Textilbogen 1946, s. 139, 164, 717, 794 og 824)

BSHL skriver i 1995, at omkring 1860 havde cretonne næsten helt fortrængt chintz som møbelstof, fordi cretonne var både stærkere og smukkere. Omkring 1870 begyndte man imidlertid i England at producere cretonne af bomuld i en betydelig ringere kvalitet. Den dag i dag er cretonne-stoffer også af meget varierende kvalitet. (BSHL, ”Cretonne”)

CITAT

Nr. 1

”Cretonne er mellemsvære Bomuldsvarer med lidt tættere Indstilling (større antal tråde pr. cm i kæde og skud. Red.) og finere Garnnumre end Dowlas (se creas. Red.). Varen behandles mest paa samme Maade som Dowlas, men har mere Glans og en noget blødere finish. Navnet stammer sandsynligvis fra den første Fremstiller af disse Varer i Normandiet. Anvendes i Bredderne 70, 80 og 90 cm til Skjorter og Kjoler. (Dekorationsstoffet Cretonne vil blive omtalt under Boligtextiler). For baade Cretonne og Dowlas gælder, at disse Varer ofte underkastes en særlig Behandling, saaledes at de faar et linnedagtigt Præg. Varene bringes saa paa Markedet under andre Navne, f.eks. Alicia, Mercietta (tysk Linon). Disse Varer anvendes dog mest til Lagenlærred”.

(Textilbogen 1946, s. 139)

Nr. 2

”Begrebet cretonne er nu til dags ret omfattende og derfor ret vanskeligt at definere. Navnet stammer fra den franske by Cretonne i Pyrenæerne. Ved Cretonne forstaar man almindeligvis en fast, lærredsvævet Bomuldsvare af poplinagtig Karakter (større Kæde- end Skud-Tæthed), men Betegnelsen benyttes for saa godt som alle tættraadede, paatrykte Varer, der anvendes inden for Boligmontering. Som Grundstof for trykket Cretonne benyttes mange Arter tætvævede Raavarer lige fra de simpleste Kvaliteter i Celluld og Shirting over bedre Kvaliteter i Bomuld, Jute og Cottonin til de fineste Kunstsilkevarer og Hørlærreder (Linned Cretonne). (…).

(Textilbogen 1946, s. 794)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].