Cyprisk silke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Cyprisk silke

SPROG

Silke fremstillet på Cypern, heraf navnet.

DEFINITION

Silke i forskellige kvaliteter og farvenuancer samt forskellige grader af forarbejdning. Fremstillet på Cypern.

TID

Omtales af Juul i 1807. (Juul 1807, ”Cyprisk silke”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at cyprisk silke fås i forskellige kvaliteter. Den hvide er den bedste, den forhandles via Famagusta, hvor den opkøbes urenset af producenterne. Den gule produceres omkring Citerea og eksporteres til Tyrkiet og Cairo. Den mørke- eller orangegule afhaspes i egnen omkring Pafos. Den cypriotiske eksport af silke var tidligere større end nu (i 1807). (Juul 1807, ”Cyprisk silke”)

CITAT

”Cyprisk Silke, et Slags Silke, som faaes fra Cyperen. Deraf gives forskiellige Arter. Den hvide er den bedste, og kommer til Europa fra Famagusta, hvor den kiøbes urenset af Landmændene, men renses før Forsendelsen. Den gule, falder omkring Citera, og forsendes til Tyrkiet og Kahiro. Den mørke- eller orangegule vindes i Egnen om Pafo. Man regner at der aarlig udføres fra Cyperen 20.000 Baller Silke, hver paa 300 Pund, og dog har Silkehandlen der været tilforn mere betydelig end den nu er”.

(Juul 1807, ”Cyprisk silke”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].