Damask

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


058-81.22.26.jpg

VARIATIONER

Damask, damast

SPROG

DSD skriver om ordet damask: af italiensk damasco, opr, ”fra Damaskus”. (DSD, ”Damask”)

DEFINITION

Mønstervævet tekstil, med relief mønstre, der visuelt fremstår som en vekselvirkning mellem blanke og matte flader. Væveteknikken gør det muligt at gengive meget avancerede motiver. Normalt i en eller to farver. Materialet var oprindelig silke, senere også uld, hør, bomuld og kunststoffer. Først fremstillet i Damaskus, Syrien senere i Italien. Herfra spreder produktionen sig til resten af Europa. Blev og bliver stadig i et vist omfang anvendt til bl.a. møbelbetræk, gardiner, vægbeklædning, dækketøj, håndklæder og dragter.

Mågedug i bomuldsdamask

TID

BSHL skriver, at damask oprindelig var betegnelsen for et mønstervævet silkestof fra Damaskus. Væveteknikken, som ligger til grund for damask, menes at være opstået i Iran i perioden fra 300- til 500tallet. Men også i Kina fremstilles der på et meget tidligt tidspunkt (226 – 651 e.Kr.f.) damasklignende stoffer. I løbet af middelalderen udvikles med inspiration fra øst en silkeindustri i Italien. Her skaber man i 1400tallet den egentlige damaskteknik, som vi kender den i dag, og snart blev dette stof fremstillet overalt i Europa. (BSHL, ”Damask”)

FORKLARING

John Becker skriver i 1989, at både damask og drejl er karakteristisk ved deres vekslen mellem blanke og matte flader. Enten står mønstret mat mod en blank baggrund eller, hvis lyset skifter retning, blankt mod en mat baggrund. Denne vekslen mellem mat og blankt opstår, fordi skiftevis ret- og vrangside af en uligesidet binding kommer frem. En binding, for eksempel en kipperbinding 1/3 eller en satinbinding kaldes uligesidet, fordi den ene side overvejende viser kædetråde (de længdegående tråde, se kæde) medens den modsatte side overvejende viser skudtråde (de tværgående tråde, se skud), en uligesidet binding er derfor forskellig på ret og vrangside. For at frembringe mønstre ved hjælp af denne vekslen mellem ret- og vrangside af den samme binding har mange forskellige vævemetoder været anvendt, fælles for dem var, at de krævede temmelig avancerede væve. I løbet af 1700-tallet blev der gjort mange forsøg på at forbedre og navnlig forenkle disse væve, men først i begyndelsen af 1800tallet lykkedes det for franskmanden Joseph-Marie Jacquard at samle forgængernes forsøg i en praktisk anvendelig maskine, jacquardmaskinen, hvor mønsterdannelsen styres vha. hulkort. Jacquardmaskinen fik stor betydning for effektiviteten af damaskproduktionen i en lang periode af 1800tallet, og dermed også for prisen og udbredelsen af damask på daværende tidspunkt. (Damask, 1989, s. 17 ff.)

Den væsentligste forskel mellem damask og drejl er mønstrene og den vævetekniske metode hvorved de dannes. Drejlsmønstre består normalt af enkle retvinklede geometriske former, medens damask oftest har helt frit tegnede figurer med buede konturer. Der blev imidlertid også fremstillet blandingsformer som fik betegnelserne drejlsdamask eller damaskdrejl.

I Danmark blev der bl.a. vævet damask på Kjøng Linnedmanufaktur, en fabrik der fremstillede tekstiler af hør. Den blev grundlagt i landsbyen Kjøng på Sjælland omkring 1780 af storkøbmanden Niels Ryberg, og eksisterede i ca. 125 år. Charlotte Paludan har forsket i denne fabriks historie og produktion og publiceret resultaterne i ”Damask og drejl. Dækketøjets historie i Danmark”. (Damask, 1989, s. 76 ff.)

Et eksempel på en nutidig dansk damaskproducent er virksomheden Georg Jensen Damask, der blev grundlagt i Kolding i 1911. Virksomheden har imidlertid en historie der rækker betydeligt længere tilbage i tiden i form af flere generationer af landsbyvævere i den nærliggende landsby Vonsild. Som mange andre danske tekstilvirksomheder har Georg Jensen Damask dog måttet outsource sin produktion, hvilket skete i 2005, men hovedsædet med administration, design, salg og marketing ligger stadig i Kolding. Virksomhedens historie er beskrevet i bogen ”Georg Jensen Damask gennem et kvart årtusinde”. (Georg Jensen)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Damask og drejl. Dækketøjets historie i Danmark. Bodil Wieth-Knudsen (red.). Borgens Forlag, 1989, [Damask 1989]. Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Georg Jensen Damask gennem et kvart årtusinde. K.E. Reddersen (red.), Kolding: A/S Georg Jensen Damaskvæveriet, 1999, [Georg Jensen]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].