Drejl

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


107-83.02.23.jpg

Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Drejl, dreiel, drel, dreell, dregell, dregil, dræll, dræghæl, dræygell

Drejlsprøve

SPROG

DSD skriver, at ordet kommer af det nedertyske ”drelle”, som igen kommer af ”drillich”, tredobbelt (der henviser til at drejl oprindelig var en trebindig vævning (se væveteknik)). (DSD, ”Drejl”)

ODS skriver, at ordet kommer af det nedertyske ”drell”, men at ordets oprindelse er usikker. Jf. trille. (ODS, ”Drejl”)

Eng.: diaper, huckaback. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Dreiel”)

Ty.: drillich, drell, zwillich. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Dreiel”)

Fr.: linge ouvré. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Dreiel”)

DEFINITION

Mønstervævet tekstil med retlinede mønstre normalt sammensat af striber og / eller tern, vævet i uligesidede bindinger (se nedenfor). Mønstret fremstår visuelt som en vekselvirkning mellem blanke og matte flader. Materialet var oprindelig hør, i sjældnere tilfælde hamp, senere også bomuld eller en kombination af hør og bomuld. Traditionelt bruges drejl til dækketøj, sengelinned og håndklæder, men anvendes også til beklædning.

TID

ODS skriver at ordet ”dræghæl” indgår i Henrik Harpestrengs ”Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger”. Værket er ikke dateret, men er skrevet før 1244, hvor Henrik Harpestreng dør. (ODS, ”Drejl”)

Kalkar gengiver et citat fra 1578, der indeholder ordet ”dregell”. (Kalkar, ”Dre(j)l”)

FORKLARING

John Becker skriver i 1989, at både drejl og damask er karakteristisk ved deres vekslen mellem blanke og matte flader. Enten står mønstret mat mod en blank baggrund eller, hvis lyset skifter retning, blankt mod en mat baggrund. Denne vekslen mellem mat og blankt opstår, fordi skiftevis ret- og vrangside af en uligesidet binding kommer frem. En binding, for eksempel en kipperbinding 1/3 eller en satinbinding kaldes uligesidet, fordi den ene side overvejende viser kædetråde (de længdegående tråde, se kæde) medens den modsatte side overvejende viser skudtråde (de tværgående tråde, se skud), en uligesidet binding er derfor forskellig på ret og vrangside. (Damask, 1989, s. 17 ff.)

Den væsentligste forskel mellem damask og drejl er mønstrene og den vævetekniske metode hvorved de dannes. Drejl kan væves på en almindelig skaftevæv i modsætning til damask, der kræver en langt mere specialiseret væv, men nu om dage væves både drejl og damask på computerstyrede væve. Drejlsmønstre består normalt af enkle retvinklede geometriske former, medens damask oftest har helt frit tegnede figurer med buede konturer. Der fremstilles imidlertid også blandingsformer som fik betegnelserne drejlsdamask eller damaskdrejl.

Traditionelt er drejl blevet brugt til dækketøj, håndklæder og sengelinned, men man har også anvendt drejl til beklædning.

CITAT

”Et af Hørgarn vævet, kipret, tæt og mønstret Tøi, som for det meste bruges til Dækketøi, Haandklæder og deslige. Det har ligesom Linned-Damask (damask vævet af hør. Red.) forskiellige Mønstere, hvilke dog alle ere retvinklede, da de derimod i Damask ere krumme (…)”

(Juul 1807, ”Dreiel”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Damask og drejl. Dækketøjets historie i Danmark. Bodil Wieth-Knudsen (red.). Borgens Forlag, 1989, [Damask, 1989].Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Drejl, dreiel, drel, dreell, dregell, dregil, dræll, dræghæl, dræygell

SPROG

DSD skriver, at ordet kommer af det nedertyske ”drelle”, som igen kommer af ”drillich”, tredobbelt (der henviser til at drejl oprindelig var en trebindig vævning (se væveteknik)). (DSD, ”Drejl”)

ODS skriver, at ordet kommer af det nedertyske ”drell”, men at ordets oprindelse er usikker. (ODS, ”Drejl”)

DEFINITION

Tekstil, vævet i kipperbinding, ofte sildebensvævet (se sildebensvævning). Normalt fremstillet af bomuld. Anvendes især til arbejdsbeklædning, f.eks. kitler.

TID

Omtales af Textilbogen i 1946 og THB i 1983. (Textilbogen 1946, s. 488; THB, s. 140)

FORKLARING

THB skriver i 1983, at drejl er kraftige bomuldsvarer i kipperbinding. (THB, s. 140)

Textilbogen skriver at drejlskitler normalt syes af ubleget sildebensvævet drejl. (Textilbogen 1946, s. 488)

Her har ordet således mere eller mindre beholdt sin oprindelige betydning af et tekstil fremstillet i en trebindig vævning.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Møller, Mogens Birger: Tekstilhåndbogen. Borgen, 1983, [THB]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].