Droget

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Droget, drogette, droguet, droquet, draguet

SPROG

ODS skriver, at ordet kommer af fransk ”droguet”, som er af uvis oprindelse. (ODS, Supplementsbd. ”Droguet”)

Eng.: drugget. (ODS, Supplementsbd. ”Droguet”)

Ty.: drogett. (ODS, Supplementsbd. ”Droguet”)

Fr.: droguet. (ODS, Supplementsbd. ”Droguet”)

DEFINITION

Tekstil med forskelligartet udtryk, vævet i forskellige teknikker af ren silke, ren uld eller som en blanding af uld og silke, uld og bomuld eller silke og bomuld. Endelig kunne det også være iblandet hør. Normalt med indvævede mønstre, ofte blomster i en eller flere farver forskellig fra bundfarven. Oprindelig fremstillet i Frankrig. Anvendt til dame- og herrebeklædning.

TID

OTDS har et eksempel på at ordet anvendes i 1686. (OTDS, Supplementsbd., ”Droget(te))

Montgomery skriver, at det især i 1700tallet blev anvendt til dame- og herrebeklædning. (Montgomery 2007, s. 225 f.)

Omtales desuden hos f.eks. Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Droguet”; Rawert 1831, ”Droguet”)

FORKLARING

Lorenzen skriver i 1975, at droget omtales som et tekstil vævet i forskellige bindinger (se væveteknik) og af forskellige materialer, typisk silke med uld, hør eller bomuld. Som regel forstår man et blomstret eller på anden vis mønstret tekstil ved betegnelsen. (Lorenzen 1975, s. 11)

Se også amiens, droguet-satine, floretne, dauphine, droguets á l’imperiale, campes, sergette, cadis, berluche og espagnolets.

CITAT

”Droguet, et som oftest blommet eller mønstret Tøi, som væves af Silke, Uld eller begge Dele. Det silke og halvsilke er altid blommet, og væves med tredobbelt Rending (kæde. Red.), hvoraf de to stedse vexelviis danne Grunden og den tredje Blomsterne. Undertiden indvæves og guld Blomster, og da kaldes det rigt Droguet. Droguet satine, er ligeledes et blommet silke Tøi, som væves næsten som Damask, kun med den Forskiel, at i Damasken er der Atlas Grund og taftagtige Blomster, da derimod i dette Blomsterne ere atlasagtig og Grunden taftagtig. I Halvsilke-Drogueter er Isletten (skud. Red.) Bomuld. Dette Silke- og Halvsilke-Droguet forfærdiges hyppigt i Frankrig og Schweiz. Uldent Droguet væves og behandles næsten paa samme Maade som Klæde, kun at det ikke valkes saa stærkt. Man har det med og uden Blomster og Figurer. Det blommede uldne Droguet er en Efterligning af Silkedroguet, kun at i hint Rendingen og i det uldne Droguet Isletten danner Blomsterne. Rendingen maae tages af den fineste Uld, og Traaden maae være fuldkommen jevn, vel tvundet, godt vasket og sædvanlig inden Vævningen farvet. Breden af dette Tøi er gemeenlig ¾ Alen. Det giøres i adskillige tydske, franske og engelske Stæder; det engelske, som ogsaa kaldes Floretne, eller Florettas, er formedelst dets gode Apretur (se appretering. Red.) meget agtet. Det faaes især fra Bristol og Norwich. Frankrig leverer Drouget i lige saa stor Mængde som Mangfoldighed. Til de saakaldte droguets à l’imperale, tages lutter spansk Compos-Uld (se spansk uld. Red.). Droguetterne fra Chaumont og Langres ere særdeles fiine og væves af Uld og Bomuld, deels glatte, deels stribede. Manufakturerne i Breuil, Barret, Choufois o. fl. St. levere heel uldne, kiprede (se kipperbinding. Red.) Droguetter, under Navn af Campes, Sergetter (sergette. Red) og Cadis. De ere alle omtrent ¾ Alen brede og 40 til 50 Alen lange i Stykket. De fineste franske Droguetter faaes fra Rheims. Disse ere ukiprede og væves af den fineste Segovia-Uld. Fra Rouen faaes tre Sorter ukipret Droguet: et heelt Uldent; et som kaldes Berluche, eller Breluche, i hvilket Rendingen er Hørgarn og Isletten Uld; den tredje Sort kaldes gemeenlig Espagnolets og er laaden paa den ene Side, undertiden paa begge Sider. Det væves af spansk Uld og farves efter Vævningen. De hollandske Droguetter ere stribede, 1 Alen brede og 40 Alen lange i Stykket; eller simpelt figurerte, eller glatte. Længde og Brede er omtrent den samme”.

(Juul 1807, ”Droguet”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Montgomery, Florence M.: Textiles in America 1650 – 1870. New York: W. W. Norton & Company, 2007, [Montgomery 2007]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].