Dukagang

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Dukagang, dukagång (broderivæv)

SPROG

Dukagang er et låneord fra svensk.

DEFINITION

Dukagang består af en bundvævning i lærredsbinding med indplukkede (indplukning) mønsterislæt. Som regel går mønsterislætten (islæt) over tre trendtråde (trend) og bindes ned af hver fjerde trendtråd. Før vævningen dannes mønsterskellet (skel) via en flad kæp, som føres ind over de relevante trendtråde bag kammen (vævekam). Opplukningen sker bag kammen, når kæppen er rejst op.

TID

-

FORKLARING

Paulli skriver, at dukagang hører til en fri teknik med bindetråde (Paulli 1979, side 337).

La Cour og Siegumfeldt beskriver dukagång i afsnittet om kunstvævning (la Cour/Siegumfeldt 1937, side 50-51).

CITAT

”Dukagång, svensk Væveart, brocheret (brochering) Vævning, i hvilken Mønstertraaden indlægges i et Mønsterskel. Til Mønsterskellet er Trendtraadene delt saaledes, at Mønstertraadene stadig springer over de samme Grupper af Trendtraade og imellem disse bindes af enkelte Trendtraade. Herved dannes de for denne Vævning karakteristiske Striber, som løber parallelt med Trenden.” (BHB side 200).

”Mønstret består af løsliggende tråde på en toskaftbund (lærredsbinding), og den lodrette inddeling, der fremkommer på grund af de nødvendige nedbindingstråde, giver denne binding sin særegne karakter.” (Paulli 1979, side 222-223).

FORFATTER

Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB].

Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL].

Henningsen, Ingeborg Mule: Væverens ABC. Bogan 1995. [Henningsen 1995].

la Cour, Jenny Siegumfeldt og Johanne Siegumfeldt: Vævebog for Hjemmene. Fjerde gennemsete og forbedrede Udgave. København, A7S N.C. Roms Forlagsforretning, 1937 [la Cour/Siegumfeldt].

Paulli Andersen, (Magda Kirstine): Vævebog. Rammevæv – Skaftevæv. [1971] 1979, Borgen. [Paulli 1979].