Dyffel

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Dyffel, dyfel, düffel, døvvel

SPROG

OBS oplyser, at dyffel er et låneord fra plattysk og hollandsk efter byen Duffel i Brabant. (ODS: ”dyffel.”) Brabant ligger i det nuværende Belgien.

DEFINITION

Dyffel er en fire-skaftet (skaft) vævning, hvor hver anden islætstråd (islæt) væves som en islætsreps (reps), hver anden som lærred (lærredsbinding). Dyffel væves ofte i langfibret uld, valkes (se valkning) og appreteres (se appretering), så det bliver tæt. Bruges til vinterovertøj for eksempel til duffelcoats (duffelcoat).

TID

Dyffel findes i Kalkars ordbog over det ældre danske sprog 1300-1700. I 1995 angiver Henningsen en bindingstegning med sølning, trampning og opbinding på dyffel (Henningsen, 1995, side 38).

FORKLARING

Af bindetegningerne (bindingstegning) i la Cour/Siegumfeldt ((la Cour og Siegumfeldt, 1937, Tavle I) og Henningsen fremgår kombinationen af islæt i reps- og i lærredsbinding. Henningsen skriver: ”Dyffel. En blanding af lærred og reps, der giver et smukt, lille, ligesidigt mønster. Velegnet til mange ting.” (Henningsen, 1995, side 38).

CITAT

Eksempler fra ODS: ” Han var i sorte Benklæder, blaa, kort Dyffelsjakke. […] de skød Hul i hans Dyffels Kavaj […] (han) var klædt i et . . fint, blaat Düffels Sæt. Skjoldb. PerHolt.(1912).154. han vilde ind til Skrædderen og bestille nyt Tøj . . Ikke blaat Tvistes, nej ægte Dyffels!”. (ODS: ”dyffel.”)

FORFATTER

Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/, [DSD].

Henningsen, Ingeborg Mule: Væverens ABC. Bogan 1995. [Henningsen 1995].

Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/, [OTDS] . la Cour, Jenny Siegumfeldt og Johanne Siegumfeldt: Vævebog for Hjemmene. Fjerde gennemsete og forbedrede Udgave. København, A7S N.C. Roms Forlagsforretning, 1937 [la Cour/Siegumfeldt].

Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods , [ODS].