Engageants

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Engageants, engageantes, engageanter, adrasc(h)anter, andraskanter

SPROG

ODS skriver, at engageanter (pluralis) kommer fra fransk engageant(es), tiltrækkende. (ODS, ”Engageanter”) Andersen skriver, at det franske ord engageantes på dansk forvanskedes på forskellige måder, bl.a. til ordet andraskanter. (Andersen 1977, s. 18)

DEFINITION

Løse flæser af knipling, broderi, eller tyndt hvidt tekstil, som blev fæstet op under kjolens halvlange ærmer. En videreudvikling af 1600årenes særkeærmer med flæser, der stak frem under dragtens ærme.

TID

Andersen skriver, at de omtales allerede i 1688. (Andersen 1977, s. 18)

FORKLARING

Andersen skriver, at engageants var flæser af knipling, broderi eller fint, hvidt stof, som stak frem under kjolens ærmer. Der går en lige linje fra 1600årenes synlige særkeærmer med flæser og op til de løse engageants. Efterhånden som 1600årenes vide, draperede ærmer blev snævrere, blev særken mindre synlig, og til sidst blev flæserne til selvstændige engageants. (Andersen 1977, s. 16 ff.)

BSHL kalder engageanterne for manchetter, og skriver at de ofte bestod af flere lag kniplinger, og at de var stærkt rynkede så de fik et yndefuldt fald. (BSH, ”Engageantes”)

ODS skriver, at ordet engageanter især blev brugt om ”vide nedhængende underærmer”, men at det også bruges om en slags ”brystsløjfer”, der anvendes på damekjoler (se bet. 2). Adraschanter er fordrejet af fransk engageantes og er ”langt nedhængende manchetter paa en damekjole”. (ODS, ”Engageanter” og ”Adrasc(h)anter”)

CITAT

-

FORFATTER

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Meyers Fremmedordbog. 8. udg. med bidrag ved J. P. F. D. Dahl og F. V. Dahl. Gyldendal, 1924 (udgivet første gang i 1837). http://meyersfremmedordbog.dk., [Meyer 1837]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Engageants, engageanter.

SPROG

Se betydning 1.

DEFINITION

Brystsløjfer syet på damekjoler.

TID

-

FORKLARING

ODS skriver, at engageanter er en slags brystsløjfer eller vide nedhængende underærmer (se bet. 1). (ODS, ”Engageanter”)

I Meyers Fremmedordbog ses en lignende forklaring. (Meyers Fremmedordbog, ”Engageanter”)

CITAT

-

FORFATTER

-

KILDER

Meyers Fremmedordbog. 8. udg. med bidrag ved J. P. F. D. Dahl og F. V. Dahl. Gyldendal, 1924 (udgivet første gang i 1837). http://meyersfremmedordbog.dk., [Meyer 1837]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].