Etamine

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Etamine, etamin

SPROG

Eng.: tammy. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Etamin”)

Fr.: etamine. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Etamin”)

Kilderne fra 1800tallet anvender stavemåden ”etamin”, medens de senere kilder skriver ”etamine”.

DEFINITION

Tekstil vævet af uld, ofte fint kamgarn i lærredsbinding, i sjældnere tilfælde af halv silke og halv uld eller af ren silke. Beskrevet som et let uldent tekstil, ofte navngivet efter den anvendte efterbehandling. Fremstillet bl.a. i England, Tyskland, Holland og Frankrig. Størstedelen blev anvendt til beklædning, men nogle kvaliteter benyttedes til sigter, filtre og vimpler.

TID

ODS har et eksempel på at etamine omtales i 1749. (ODS, ”Etamine”) Det fremgår ikke af kilderne hvornår ordet skifter betydning, hvilket sandsynligvis er sket glidende, men ODS gengiver et eksempel på at ordet etamine i 1925 bruges om et gardinstof. (ODS, ”Etamine”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807 at etamin er et let uldent tekstil, der væves som lærred. Til kæde bruges vasket og til skud uvasket uld. Efter vævningen efterbehandles det på forskellig vis. De mange kvaliteter navngives ofte efter deres efterbehandling. Materialet varierer: ren uld er det normale, men etamin kan også være fremstillet af halvt silke og halvt uld eller ren silke. Tekstilet anvendes ofte til beklædning, især til damebeklædning, men også til forstof. Bestemte kvaliteter anvendes til sigter, filtre og vimpler. Det fås fra mange tyske, hollandske, franske og engelske tekstilfabrikker. Presset etamin kaldes også dames eller tamis.

Juul opremser en række eksempler på forskellige typer etamin:

Etamin a Batavia, som er stribet og fremstilles i Rheims, Frankrig.

Etamin Buratée, eller Burat a gros grain, som er brun og hvid ternet og fremstilles i Champagne, Frankrig.

Etamin a Bluteau og Bouillon, som er tyndt og gennemsigtigt, bruges til sigter, filtre og vimpler.

Etamin cadrillée, som er ternet og fremstilles i egnen omkring Bigorre, Frankrig.

Etamin camelotte, der væves omtrent som kamelot og farves sort.

Etamin chaune hvor kæden er meget stærk.

Etamin forte eller crepon d’angleterre, som har et broget udseende, da det er vævet med et kædegarn af halv silke og halv uld i forskellige farver, skudgarn af uld.

Etamin foulée, som er valket, farvet, nupret og presset.

Etamine glacee, som er let og glindsende med kæde af dobbelt silke og skud af uld.

Indisk etamine som er et ostindisk silketekstil. (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien).

(Juul 1807, ”Etamin”)

En næsten identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Etamin”)

CITAT

”Etamin, et let uldent Tøi, der væves som Lærred. Til Rendingen (>kæde. Red.) bruges vasket og til Isletten (>skud. Red.) uvasket Uld. Efter Vævningen vaskes det i en Lud af grøn Sæbe, hvorpaa det udskylles i reent Vand, udbredes og trækkes langsomt over Gløder og vikles om en Træ-Valse. Siden koges det med Valsen i Vand og udblødes derpaa i nogen Tid i koldt Vand, hvorpaa det farves. Man har mange Sorter af det, som meest efter deres forskiellige Apretur har forskiellige Navne, ligesom og noget Etamin forfærdiges af halv Silke og halv Uld, eller af blot Silke. De tydske Etaminer deles i extra fine, eller dobbelt fine, i mellemfine, eller fine og i ordinaire, hvilke kun er forskellige fra hinanden ved Garnets Finhed. Etamin a Batavia, er stribet i Qvadrat og i Stykker af 32 Alens Længde. Det forfærdiges fornemmelig i Rheims. Etamine Buratée, eller Burat a gros grain, er brun og hvidt rudret og forfærdiges i Champagne. Etamin a Bluteau og Bouillon, er tyndt og giennemsigtigt og bruges til at sigte Meel igiennem eller til at filtrere flydende Vahre. Det bruges ogsaa til Vimpler paa Skibene og af Matroser til Skierfer. Det er sædvanlig i stykker af 15 til 16 Alens Længde. Etamin cadrillée, er rudret forfærdiges i Egnen om Bigorre og udføres til Gascogne og Bearn. Etamin camelotte, væves camelotagtig, er fra Væven hvidt og farves derpå sort. Det udføres mest til Italien, Spanien og Portugal, og bruges til Klæder for de Geistlige. Etamin chaune, hvori Rendingen er stærkere end i de andre Arter. Etamin forte, eller Crepon d’Angleterre; i dette er Islætten af Uld og Rendingen halv af eensfarvet Uld med Isletten halv af forskiellig farvet Silke, hvorved Tøiet faaer et jaspisagtigt Udseende. Det er sædvanlig skarlagenrødt, hvidt eller sort. Etamin foulée, er valket og henhører egentlig til de klædeagtige Tøier. Efter at det er valket, farves det, nuppres og presses, hvorved det bliver stærkt og ruet. Etamine glacee, er meget let og glindsende Rendingen er af dobbelt Silke og Isletten af Uld. Indisk Etamine er et ostindisk Silketøi, som de Franske bringe hjem. Etamin af blot Silke, forfærdiges især i Lyon og Avignon, og er 5/8 eller ½ Alen bredt og 80 til 82 Alen langt. Fra England faaes meget god Etamin, som forfærdiges af Segovia Uld og er 27 tommer bredt og 45 Alen langt. – Etamin bruges hyppig til Klæder, især for Fruentimmer, til Underfoer i Klæder, og det groveste og uvaskede bruges til Patroner. Det faaes fra mange tydske, hollandske, franske og engelske Manufakturer i stor Mængde. Naar det presses faaer det Navn af Dames eller Tamis”.

(Juul 1807, ”Etamin”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Etamine, etamin

SPROG

Eng.: tammy. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Etamin”) Fr.: etamine. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Etamin”)

Kilderne fra 1800tallet anvender stavemåden ”etamin”, medens de senere kilder skriver ”etamine”.

DEFINITION

Tekstil, et åbent gardinstof vævet i lærredsbinding med gennembrudsstriber i drejerbinding eller lignende bindinger. Ubleget, bleget eller farvet. Fremstillet af bomuld, celluld eller kunstsilke. En variant bruges som underlag for broderi.

TID

Det fremgår ikke af kilderne hvornår ordet skifter betydning, hvilket sandsynligvis er sket glidende, men ODS gengiver et eksempel på at ordet etamine i 1925 bruges om et gardinstof. (ODS, ”Etamine”)

FORKLARING

Textilbogen skriver i 1946, at etamine er et åbent lærredsvævet gardinstof med gennembrudsstriber/hulmønstre i drejerbinding eller efterligner heraf. Det fremstilles ubleget, bleget eller stykfarvet (farvning af færdigvævede tekstiler vs. garnfarvet hvor garnet farves før vævningen) og undertiden med tykkere og evt. kulørte garner i skud eller kæde. Ved hjælp af hulmønstre og effektgarner fremstilles et utal af mønstre. Det væves af både bomuld, celluld og kunstsilke. Broderi-etamine, er en variant, der fremstilles i en toskaftet vævning uden mønstre (se væveteknik) og anvendes som underlag for broderi. (Textilbogen 1946, bd. II, s. 788)

ODS skriver, at etamine bruges som betegnelse for mange slags åbent vævede tekstiler. (ODS, ”Etamine”)

BSHL skriver, at etamine er et gardinstof vævet i drejerbinding eller i lærredsbinding med åbne partier omkranset af drejertråde. Tekstilet fremstilles ubleget, bleget og stykfarvet. Broderi –etamine er vævet i lærredsbinding uden drejertråde og bruges hovedsagelig som broderestof. (BSHL, ”Etamine”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].