Everlasting

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


058-81.22.32.jpg

VARIATIONER

Everlasting, everlastin, lasting, struck

SPROG

Everlasting (eng.): evig.

Henviser til tekstilets holdbarhed.

DEFINITION

Tekstil, oprindelig mønstervævet af uld eller bomuld, beskrives som damaskagtigt (se damask). Senere vævet i satinbinding uden mønster og udelukkende af bomuld, dog fremstilles sideløbende forstoffet ”halvulden lasting” delvist af uld. Produceret forskellige steder i Europa. Anvendt til bl.a. kitler, jakker, benklæder og forstof.

TID

Omtales af bl.a. Juul i 1807, Rawert i 1831 og Textilbogen i 1946. (Juul 1807, ”Everlasting”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Everlasting”; Textilbogen, bd. 1, s. 143)

FORKLARING

Betydningen og anvendelsen af ordene everlasting, everlastin, lasting og struck varierer noget og skifter gennem tiden:

Juul bruger i opslaget ”everlasting” kun variationen ”everlasting”, men under opslaget ”Struck” skriver han ”se Everlasting”, så han opfattter åbenbart disse to ord som synonymer. Se hans forklaring nedenfor.

Rawert bruger i 1831 fire variationer: ”everlasting, everlastin, lasting og struck” om dette tekstil. Se hans forklaring nedenfor.

Textilbogen bruger i 1946 ordene ”everlasting” og ”lasting”, men her er der tale om to forskellige tekstiler, som dog har en vis lighed. Se denne forklaring nedenfor.

Juul skriver i 1807, at ”Everlasting” er ”et af uld paa Damastart vævet Tøi”, d.v.s. et mønstervævet tekstil vævet i kipperbinding eller satinbinding, jf. damask. Han tilføjer, at de ophøjede figurer ikke opskæres, hvilket normalt heller ikke er tilfældet for damasks vedkommende, så det er uklart, hvad han hentyder til. Det fremstilles især i Gera i Voigtland (Vogtland: område i Tyskland, ligger delvist i delstaten Sachsen, jf. Rawerts forklaring). (Juul 1807, ”Everlasting”)

Rawert skriver i 1831, at ”everlasting, everlastin, lasting, struck” er et damaskagtigt, tykt tekstil vævet af uld eller bomuld. Også han oplyser at de ophøjede partier er uoverskårne. Det har forskellige mønstre og farver, dog mest sort, hvidt eller skarlagensrødt. Det bedste fremstilles i England og Sachsen (nu delstat i Tyskland). (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Everlasting”)

Textilbogen kategoriserer ”everlasting” under ”hvidevarer”, dvs. hvide bomuldstkstiler med eller uden mønstervævning. Hovedsagelig stykblegede (bleget efter vævning vs. garnblegning). Textilbogen skriver, at everlasting er meget tætvævet i forskellige skudsatinbindinger (se satinbinding). Det væves af tynde bomuldsgarner, næsten altid flertrådede. Den everlasting som anvendes til kitler, jakker og benklæder svides, merceriseres, bleges og kalandres (se svidning, mercerisering, blegning og kalandring). Der fremstilles imidlertid også kulørt everlasting, det kaldes kravesatin og bruges f.eks. til matroskraver. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 143)

Textilbogen kategoriserer ”lasting” under forstoffer. Der findes to hovedtyper: ”halvulden lasting” med kæde af bomuld og skud af uld samt ”bomuldslasting” af ren bomuld, begge vævet i satinbinding. Halvulden lasting kan være mønstrevævet f.eks. i form af tynde diagonalstriber der krydser hinanden og danner tern. Bomuldslasting er et meget stærkt og fremstilles enten som 5-skaftet skudsatin, ”Italian” eller som 8-skaftet kædesatin, ”Venetian” (se væveteknik og satinbinding). Lasting er tyndere end everlasting. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 220)

Tre kilder er et lidt spinkelt grundlag for endegyldige konklusioner, men deres udsagn kunne tyde på, at everlasting mellem 1831 og 1946 har udviklet sig fra at være en slags damask til at være dels et bomuldstekstil vævet i satinbinding anvendt til kitler, bukser og lign. dels et forstof vævet i satinbinding af bomuld eller af bomuld og uld.

Det vil kræve en mere tilbundsgående undersøgelse, at afklare hvorvidt det er tilfældet, de to 1900tals tekstiler kan også være opstået helt uafhængig af 1800tallets everlasting.

Salmonsen og ODS omtaler også everlasting, men deres oplysninger er ikke så anvendelige til at belyse betydningsskiftet bortset fra, at det iflg. Salmonsens beskrivelse lader til at være sket før 1923:

Salmonsen skriver i 1923, at ”Lasting, Everlasting” er et meget tæt vævet og stærkt stof, der fremstilles heluldent, halvuldent og af bomuld. Det benyttes som forstof til tøjstøvler, halsbind o.a. (Salmonsen, ”Lasting”)

ODS skriver, at ”lasting, Everlasting” er et tæt vævet stærkt stof fremstillet af uld eller bomuld, især anvendt som for, men også til f.eks. jakker, betræk og kraver. (ODS, ”Lasting”)

CITAT

”Everlastin; Everlasting; Lasting; Struck; et damastagtigt vævet tykt uldent Tøi, hvor det ophøiede er uoverskaaren. Det bedste leverer England og Sachsen. Det er af forskjellige Farver og Mønstre, dog mest sort, hvidt eller skarlagenrødt. Det kan ogsaa være af Bomuld”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Everlasting”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].