Fadermorder

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Fadermorder

SPROG

BSHL skriver, at navnet formodentlig er opstået, fordi fadermorderen er meget stiv og generende at have på. (BSHL, ”Fadermorder)

Sv.: Fadermördare. (ODS, ”Fadermorder”)

Ty.: Vatermörder. (ODS, ”Fadermorder”)

DEFINITION

Meget høj opretstående skjortekrave til mænd, hvis snipper stak så langt oven for halsbindet, at de næsten dækkede kinderne (jf. halsbind).

TID

Andersen skriver, at kravens snipper allerede så småt begynder at vise sig over halsbindet i 1790erne, og at størrelsen kulminerer fra århundredeskiftet til 18920erne, da man begynder at spore en tendens til at bøje skjortekraven ned over halsbindet. (Andersen 1986, s. 98 og s. 128)

FORKLARING

Lorenzen skriver: ”De opstående kravesnipper var allerede i slutningen af 1700årene vokset frem og stak oven for det om halsen foldede og bundne tørklæde. Nu blev kravesnipperne større, og de blev til stivede fadermordere, så de kunne stå op om kinderne, hvor kravekanten næsten nåede til ørene. Fortil var hagen fri. Omkring den stive, opstående krave lagde man tørklædet eller halsbindet ligesom tidligere eller efter nye metoder, alt efter menneskenes alder og lyst”. (Lorenzen 1975, s.197)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].