Falbelade

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Falbelade, falbelad, falbala, falbela, falblad, falbel, fabel, falbler, fabler, falblader

SPROG

Sv.: falbolan (ODS, ”Falbelade”).

Eng.: falbala (ODS, ”Falbelade”) eller furbelow (Salmonsen, ”Falbelad”).

Ty.: falbela(n), falbala, falbel (ODS, ”Falbelade”).

Fr.: falbala (ODS, ”Falbelade”; OTDS, ”Fabel”).

ODS skriver, at ordet kommer af fransk ”falbala”, hvis oprindelse er uvis. (ODS, ”Falbelade”)

DEFINITION

Flæser eller anden rynket besætning på f.eks. kjoler, skørter, forklæder og lampeskærme. I 1800tallet (og måske længere tilbage) bruges ordet også om borter med frynser.

TID

Salmonsen skriver, at falbelader på damebeklædning kommer på mode i sidste halvdel af 1600tallet. (Salmonsen, ”Falbelade”)

Hos ODS ses eksempler på, at ordet bruges i litteraturen både i 1700-, 1800- og 1900tallet. (ODS, ”Falbelade)

Lorenzen omtaler forklæder med ”fabler” fra første halvdel af 1700tallet. (Lorenzen 1975, s. 54)

Andersen omtaler skørter med falbelader, de var meget populære i perioden ca. 1714 – 29. Falbelader anbragt højt oppe på skørtet kunne give den eftertragtede hoftebredde. (Andersen 1977)

FORKLARING

ODS skriver, at falbelader er en rynket garnering eller besætning, især på damekjoler eller skørter, sjældnere på sengeomhæng og lign. (ODS, ”Falbelade”)

Salmonsen skriver i 1918, at ”falbelad” er en rynket garnering, en volant (bred flæse), som i sidste halvdel af 1600tallet anbragtes på damers akselskærf (sjal, overstykke), trøjer, over- og underskørt. Moden er iflg. Voltaire indført af Langlée, en toneangivende hofmand hos Ludvig XIV (1638 – 1715), han skulle efter sigende også have opfundet navnet (Salmonsen, ”Falbelad”). Salmonsen er den eneste kilde, hvor denne oplysning om falbeladers oprindelse figurerer, hvorvidt det forholder sig sådan, er ikke efterprøvet.

Juul skriver i 1807, at ”Falbler eller Falbela” er brede frynser af tråd, silke, guld og sølv. De kan være op til ½ alen brede, med eller uden mønstre. De anvendes til kantning af damebeklædning. (Juul 1807, ”Falbler”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Falbler”)

Kalkar skriver, at ”Fabel” er en garnering eller læg. Inde i den forklarende tekst bruger han også ordene ”falbelade” og ”falbel”. (OTDS, ”Fabel”)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].