Fløjl

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


260-81.52.37..jpg

VARIATIONER

Fløjl, fløiel, fløyel, flø(g)el, floiel, flo(v)el

SPROG

En.: Velvet. (Juul 1807, ”Fløyel”)

Ty.: Sammet. (Juul 1807, ”Fløyel”)

Fr.: Velours. (Juul 1807, ”Fløyel”)

DEFINITION

Overordnet betegnelse for en række vævede tekstiler, der har det til fælles, at de alle har et kort opretstående hårlag, en luv. Luven kan tage sig ud på mange forskellige måder, den kan være fladedækkende, danne striber eller forme forskellige andre mønstre. Materialet er som regel bomuld, uld, silke, kunstsilke, eller en kombination af disse.

TID

Fløjl kendes tilbage i middelalderen. Hos Kalkar ses adskillige eksempler at ordet fløjl optræder i skriftlige kilder fra 1500tallet. (OTDS, ”Flo(v)el)

FORKLARING

Fløjl er en overordnet betegnelse for en række vævede tekstiler, der har det til fælles, at de alle har et kort opretstående hårlag, en luv. Luven kan tage sig ud på mange forskellige måder, den kan være fladedækkende, danne striber eller forme forskellige andre mønstre. Materialet er som regel bomuld, uld, silke, kunstsilke, eller en kombination af disse.

Væveteknisk dannes luven / floret ved, at man har en ekstra tråd (en flortråd), i kæden eller i skudet. Stoffet består altså af et grundvæv med indvævede flortråde. Efter vævningen skæres flortrådene op på forsiden. Herefter børstes og dampes stoffet, så overfladen kommer til at fremstå, med et skinnende kort, blødt opretstående hårlag. De mange tusinde små garnstykker, som den opskårne flor består af, kaldes flornopper.

Man skelner mellem kædefløjl og skudfløjl. Ved kædefløjl dannes floret af en ekstra kædetråd og ved skudfløjl dannes det af en ekstra skudtråd. Skudfløjl bruges hovedsagelig til fremstilling af slidstærkt bomuldsfløjl som f.eks. almindelig glat fløjl, velvet (velveteen) eller stribede fløjler som manchester og jernbanefløjl. I de billige kvaliteter er grundvævet i lærredsbinding, medens de dyrere varer har grundvæv i kipperbinding, som bedre fastholder florets bindepunkter. Skudfløjl kan kendes på ægkanten. Den er vævet i satinbinding og har samme farve som floret, da florskudene ligger uopskåret hen over kanten.

Kædefløjl er enten dobbeltvævet eller vævet som ruteplys. Dobbeltvævet fløjl består af to lag grundvæv og en florkæde (polkæde), som binder skiftevis i det øverste og det nederste grundvæv. Efter vævningen overskæres florkæden midt imellem de to lag. Dobbeltvævet fløjl kaldes også dobbeltplys. I ruteplys indvæves metalskinner, såkaldte ruter, som er forsynet med små knive i enderne. Når ruterne trækkes ud efter endt vævning, bliver florkæden skåret over, der hvor den ligger hen over ruterne. Herefter kan stoffet børstes og dampes. Velour, der har en længere og ikke så tæt luv som almindeligt fløjl, fremstilles på denne måde. Kædefløjl kan kendes på ægkanten, der som regel er vævet i lærredsbinding i en anden farve end floret. Betegnelser på stoffer af denne type er f.eks. velours chiffon og velours transparent.

Mønstret fløjl kan fremstilles ved hjælp af en jacquardmaskine (se jacquard-vævning), men mere almindelig i nyere tid er en teknik, hvor man bortætser partier af floret i en ellers helt flordækket vare. Denne type fløjl kaldes velours ciselé. Ciselé kan imidlertid også betyde, at varen har skiftevis opskårne og uopskårne flornopper. Mønstret fløjl kan desuden fremstilles ved, at luven nogle steder skæres næsten helt ned til grundvævet. Så mønstret dannes i vekselvirkningen mellem korthårede og langhårede partier. Velour stoffer af denne type kaldes velours coupé.

De ovenfor omtalte fløjler hører alle til kategorien ægte fløjler, der findes imidlertid også en kategori, der betegnes uægte fløjler eller imiteret fløjl. Det er i reglen kraftige bomuldsvarer vævet i kipper- eller satinbindinger, men uden den ekstra flortråd, der danner flornopperne i ægte fløjl. For at opnå den fløjlslignende overflade, efterbehandles den imiterede fløjl på forskellig vis bl.a. kradses den op. Duvetine er et eksempel på et stof, som tilhører denne kategori.

(ovenstående er skrevet på baggrund af kilderne BSHL, Sterm 1937 og Textilbogen 1946)

Juul skriver i 1807, at de bedste kvaliteter af silkefløjl blev fremstillet i Frankrig og Italien. I Holland, Tyskland og England blev der også fremstillet fløjl, men det var ikke af samme gode kvalitet. (Juul 1807, ”Fløyel”)

Der findes også eksempler på, at der blev fabrikeret fløjl i Danmark på den tid. I 1776 modtager fabrikant Arnold Riccardi en bevilling til at anlægge en såkaldt ”Manschester- og Tøimagerfabrik” i København (jf. manchester), og tre år senere starter en svensk manchesterfabrikant, Nordberg en konkurerende ”Manschester- og Bomuldsfabrik” ligeledes i København. (Rawert 1992, s. 505)

CITAT

-

TALEMÅDER

”Den dag kommer at floils studenter bliver til vadmels præster”. (Moth, ”Fløiel”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, -[Rawert 1831]. Rawert, Ole Jørgen: Kongeriget Danmarks industrielle forhold: Fra de ældste tider indtil begyndelsen af 1848. Fotografisk optryk af 1. udg. fra 1850. Forlaget Skippershoved, 1992, [Rawert 1992]. Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Kbh.: Jul. Gjellerups Forlag, 1937, [Sterm 1937]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].