Fleuret

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Fleuret og floret har flere betydninger (betydning 1, 2, 3 og 4)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Fleuret, floret, fleuret d’aure, aures

SPROG

ODS skriver, at fleuret og floret kommer af henholdsvis det det franske fleuret og det spanske floret, lille blomst. (ODS, “Floret”)

DEFINITION

Tekstil vævet af uld i kipperbinding, beskrives som en slags cadis eller klæde, meget slidstærkt. Produceret i Frankrig.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Aures”; Rawert 1831, ”Aures” og ” Uldent Tøi / Aures”; Meyer 1924, ”Aures”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807: ”Aures, et Slags Cadis, eller stærkt uldent Tøy, som fabrikeres i Frankrig, især ved Montauban. Det forekommer ogsaa under Navn af Fleuret” (Juul 1807, ”Aures”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Aures” og ”Uldent Tøi / Aures”)

Juuls oplysninger om produktionsstedet er ikke entydige, han omtaler aures i to forskellige opslag. I det ene skriver han, at tekstilet især produceres ved Monttauban og i det andet, at det produceres i Auredalen ved Bagneres. Begge steder i Frankrig. (Juul 1807, ”Aures” og ”Fleuret”)

Meyer skriver i 1924: ”Aures, en Slags franske, klædeagtigt vævede, kiprede (>kipperbinding), meget holdbare, uldne Stoffer”. (Meyer 1924, ”Aures”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Fleuret, floret

SPROG

Se bet.1

DEFINITION

Uspundet floretsilke, garn spundet af floretsilke og visse tekstiler vævet af floretsilke.

TID

-

FORKLARING

Det fremgår af flere kilder, at ordene fleuret, floret, fleuretsilke og floretsilke bruges om både uspundet floretsilke, garn spundet af floretsilke samt vise tekstiler vævet af floretsilke. (Juul 1807, “Floretsilke”; ODS, “Floret”; Kalkar, “Floret”; BSHL, “chappe-silke”, “Floret-silke” og “silke”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Fleuret, floret

SPROG

Se bet. 1.

DEFINITION

Tekstil, normalt vævet af uld sjældnere silke. Samme type som taboret, brilliants m.fl. Bunden altid i lærredsbinding. Ofte med et lanceret (se lancering), flerfarvet mønster i kæderetningen (se kæde) og brocherede blomster (se brochering). Blank overflade, fremkommet ved glitning og presning. Blev især produceret i England. Anvendt til trøjer og skørter.

TID

Lorenzen skriver: ”I sidste halvdel af 1700‘årene og begyndelsen af 1800’årene hed stof af denne type: Taboret, brilliants, floret og en del flere salgsnavne skiftende med mønstrene”. (Lorenzen 1975, tekst til forsidemotiv)

FORKLARING

Lorenzen skriver, at taboret, floret, brilliants m.fl. er samme type tekstil. Som oftest vævet af uld, men der omtales f.eks. også silke-taboret i skr. kilder. Taboret er et tekstil, hvor bunden altid er lærredsvævet (se lærredsbinding), ofte med smalle striber i kæderetningen og til tider med et lanceret, flerfarvet mønster ligeledes i kæderetningen. Desuden havde tekstilet ofte brocherede strøbuketter. Navnet afhang af mønstret, der var mange variationer, som man gav romantiske og salgbare navne. Det vides med sikkerhed at være produceret i England, og sandsynligvis er en del tilligemed fremstillet i Holland. I Danmark kendes adskillige trøjer og skørter fremstillet af denne type tekstil. (Lorenzen 1975, s. 88 og tekst til forsidemotiv)

Kalkar beskriver meget kortfattet tre forskellige tekstiltyper, som alle kaldes floret. Den første er vævet af halvt uld og halvt hør (jf. bet. 4), den næste af uld og den sidste af silke med indvævede mønstre (Kalkar, ”Floret”). De to sidste kan muligvis være identiske med den af Lorenzen beskrevne tekstiltype.

Juul skriver i 1807: ”Floret, et let blommet Tøi af Uldgarn, hvori Blomsterne sædvanligvis ere af en anden Farve end Grunden. Baade til Rending (kæde) og Islet (skud) bruges fiint Uldgarn”. (Juul 1807, ”Floret”)

ODS beskriver kortfattet tre forskellige tekstiltyper kaldet floret: Den første er vævet af floretsilke (jf. bet. 2), den næste af uld og linned (jf. bet. 4) og den sidste er med blomstet mønster. Sidstnævnte kan være identisk med den her af Lorenzen beskrevne type. (ODS, ”floret”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 3) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen (i betydning 3) optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44,. [BHB] Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 4

VARIATIONER

Fleuret, floret

SPROG

Se bet. 1.

DEFINITION

Tekstil vævet af uld og hør. Væveteknik ukendt.

TID

Ordet „floret“ figurerer i Moths ordbog, som er skrevet i perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Floret”)

FORKLARING

Oplysningerne om dette tekstil er meget sparsomme. Moth skriver: ”Floret /det/ kaldes det, som er vævedt af uld og linnet sammen”. (Moth, ”Floret”) ODS og Kalkar har begge en meget kortfattet beskrivelse af tekstilet, og angiver begge Moth som kilde. (ODS, ”Floret”; Kalkar, ”Floret”)


CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 4) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Sidste redaktion påbegyndt i 1708. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen (i betydning 4) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [An-dersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].