Flonel

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


213-81.16.12..jpg

VARIATIONER

Flonel, flanel, flannel, flannels

SPROG

Oprindelig var dette tekstil vævet af uld, og man brugte ordene flanel og flonel i flæng, men i løbet af 1800tallet, hvor anvendelsen af bomuld vinder frem, sker der et skift. Ordet ”flonel” bruges herefter dels som en overordnet betegnelse for tekstiltypen, dels som en betegnelse for bomuldsvarianterne, medens ordet ”flannel” eller ”uldflonel” bruges som en betegnelse for flonel vævet af uld. Flanel er ligeledes den engelske betegnelse for flonel vævet af uld.

DEFINITION

Tekstil vævet i lærredsbinding eller kipperbinding oprindelig af uld, senere også af bomuld eller en blanding af de to materialer. Efter vævningen opkradses tekstilet (se runing), så det får sin karakteristiske lodne overflade. Bomuldsflonel / flonel anvendes til bl.a. skjorter, pyjamas og lagner. Uldflonel / flanel anvendes især til bukser og jakker.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807 og Textilbogen i 1946. (Juul 1807, ”Flanel”; Textilbogen, bd. 1, s. 150 ff. og 189 ff.)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at flanel eller flonel er et uldent tekstil, der væves som klæde, men det valkes mindre og overskæres ikke (se valkning og overskæring). Det fremstilles i forskellige kvaliteter, og væves i enten kipperbinding eller lærredsbinding. Den almindeligste kvalitet er ”Foerflanel”, der er lærredsvævet. ”Kipret Flanel” er en bedre kvalitet.”Glat flanel” er en finere kvalitet, som ikke er opkradset, den anvendes til beklædning. Den dårligste kvalitet er ”Friseret Flanel”. Den har små knuder, som er fremstillet ved, at man efter opkradsningen ”friserer” stoffet og gnidder luven, hvorefter man snor den i små knuder.

I England udvikles en flanelstype kaldet golgas med tryk på begge sider. En anden meget udbredt engelsk flonelstype benævnes welsh flanel, den fremstilles som navnet antyder i Wales og udmærkede sig bl.a. ved sin finhed og blødhed. Der produceres også meget flonel i Tyskland og Frankrig, men det engelske er bedst og smukkest. De farvede og trykte floneller bruges til beklædning, det øvrige til for og underskjorter. (Juul 1807, ”Flanel”)

Textilbogen skriver i 1946, at der ved bomuldsflonel altid forståes opkradsede eller ruede varer (se runing), som følgelig er bløde og lodne. Kvaliteten afhænger dels af det anvendte skudgarn (se skud), som ofte er en ringere kortfibret kvalitet, dels af hvor mange gange tekstilet køres igennem kradse- eller ruemaskinerne. Det mister en del af sin styrke ved opkradsningen. Det væves normalt i lærredsbinding eller kipperbinding.

Textilbogen gennemgår følgende flonelstyper: Ensfarvet og trykt flonel, (anvendes til bl.a. pyjamas, natkjoler, børnetøj og forstof), stribet flonel (anvendes til pyjamas), skjorteflonel som er stribet eller småternet (anvendes især til arbejdsskjorter), sportsflonel som normalt er storternet (anvendes til sports- og vandreskjorter eller bluser), kjoleflonel som er marine eller sort med smalle kulørte striber (anvendes især til praktiske dagligkjoler, meleret flonel (anvendes især til forstof og benklæder) og kimonoflonel som er mønstervævet eller med trykt mønster (anvendes til kimonoer, hjemmejakker og børnetøj). (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 150 ff.)

Tekstilbogen skriver i 1946, at de gode uldflonelstyper væves af ren uld, enten strøggarn eller kamgarn. De billigere kvaliteter indeholder bomuld, enten blandet med ulden før spinding eller vævet med bomuldskæde og uldskud (se kæde og skud).

Strøggarnsflonel, har et kraftigt låddent filtagtigt luvlag og er et porøst og fyldigt tekstil med en god isoleringsevne, men er ikke let at presse i skarpe læg. Det anvendes bl.a. til habitter. Kamgarnsflonel er tyndere og smidigere end strøggarnsflonel og dermed også lettere at presse. Det anvendes bl.a. til ”sommerbenklæder”. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 206 f.)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].