Flor

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2))


BETYDNING 1

VARIATIONER

Flor, gaze

SPROG

Eng.: Crape (Rawert 1831, ”Flor”)

Ty.: Flöre, Crepp, Gaze eller Dünetücher (Rawert 1831, ”Flor”)

Fr.: Crape eller Gaze (Rawert 1831, ”Flor”)

DEFINITION

Løst vævede tekstiler. Ingen snæver definition, ordene bruges om mange forskellige åbent vævede som oftest tynde tekstiler. Oprindelig især af silke senere også af bomuld, hør, uld, kunststoffer eller forskellige blandinger. Blev og bliver fortsat produceret mange steder i verden. Alt efter udformningen anvendt til mange forskellige formål lige fra sørgeslør og dekoration på balkjoler til gazebind og bleer.

TID

Lorenzen gennemgår to skifter efter købmænd fra henholdsvis 1687 og 1693 hvori både ”gazeflor” og ”krepeflor” indgår. (Lorenzen 1975, s. 15)

Andersen skriver, at der i 1791 findes en florfabrik ved navn L. Maines i København. (Andersen 1986, s. 244)

FORKLARING

Moth skriver omkring 1700, at flor er et åbent tekstil, som er gennemsigtigt. (Moth, ”Flôr”)

Juul skriver i 1807, at flor eller gaze er et tyndt, åbent, netagtigt tekstil af silke. Det findes i forskellige typer som glat, kruset, blomstret, kreppet osv. Se citat. (Juul 1807, ”Flor” og ”Gaze”)

Rawert skriver i 1831, at flor er tynde åbne tekstiler vævet på dertil indrettede væve. Disse netagtige tekstiler fremstilles af silke, bomuld, hør, uld eller forskellige blandinger. De kan være glatte, krusede, blomstrede, kreppede m.m. De mange forskellige typer kan inddeles i hovedgrupperne: baregeflor (jf. barège), bologneserflor, damastflor (damaskflor), filet, gaze, krepflor, marly, melkeflor, møller- eller sigteflor. (Rawert 1831, ”Flor”)

Andersen skriver, at i årene omkring 1800 var flor den store mode. Det blev især anvendt til halsklæder, forklæder, pynt på kjolerne og på frisuren. (Andersen 1986, s. 15)

Længere oppe i tid anvendes ordet gaze mest om åbent vævede bomuldstekstiler.

BSHL skriver i 1995: ”Gaze. Meget åben, blød vare, der oprindelig blev fremstillet af løst spundne bomuldsgarner. Gaze kan væves i et lag eller dobbelt. Varen anvendes til forbindsstoffer. Tidligere blev gazestoffer i stor udstrækning brugt til bleer”. (BSHL, ”Gaze”)

CITAT

”Flor, et tyndt, aabent, netformigt vævet Tøi, af raat og gummeret Silke. Man har forskiellige Sorter deraf, saasom glat, kruset, blommet, kreppet o.s.v. Krepflor er det smukkeste og væves af den fineste raae Silke, saaledes at ved Vævningen indslaaes vexelviis en ret og en forkeert tvunden Traad, hvorved det ved Krepningen (Udblødning i varmt Vand), faaer en kruset Overflade, da de modsat tvundne Traade trække sig sammen mod hinanden. Melkflor er taftagtigt vævet (vævet i lærredsbinding. Red.), glat, hvidt eller sort af 6/4 til 8/4 Alens Brede. Det blommede Flor kaldes ogsaa Flordamast (se damaskflor. Red.). Florstørklæder ere Tørklæder af Flor, vævede med forskiellige Mønstere og taftagtige Striber. Flors Brede og Længde er forskiellig, ligesom dets Pris. Det væves meest i England, Frankrig, Holland, Schweits og nogle Steder i Tydskland. Med Flor kan Filet ved første Øjekast have megen Lighed, men de ere forskiellige deri, at i Filetet ere Traadene sammenknyttede i Krydsningerne; i Floret derimod ligge de løse over hinanden; desuden er Flor altid af Silke, Filet for det meste af Traad (hørtråd. Red.); Filet er og mere aabent og forarbeides paa en gandske anden Maade og med gandske andre Redskaber end Flor”.

(Juul 1807, ”Flor”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Flor (der i denne betydning har synonymerne luv og pol)

SPROG

-

DEFINITION

De garnender eller fibre, som stikker ud fra en tekstilflade på f.eks. >fløjl, >chenille, >plys og >frotte. Kaldes også luv eller pol.

TID

Omtales af Juul i 1807. (Juul 1807, ”Flor”)

FORKLARING

BSHL skriver: ”Flor eller pol. Betegnelse for fibre eller garner, som rager vinkelret ud fra en tekstilflade. Florstoffer er bl.a. chenille, frotte, fløjl, velour og plys. Højden på floret er forskellig. Fløjl og velour har f.eks. en florhøjde på 0,5 – 3 mm, mens floret på plys er på 3 – 6 mm”. (BSHL, ”Flor”)

ODS skriver at flor er luv på fløjlsvævede tekstiler. (ODS, ”Flor III”)

Se også fløjl.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].