Floretsilke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Floretsilke, fleuretsilke, floksilke, flokssilke, flossilke, chappe-silke, schappe silke, spun silk

SPROG

Ty.: Flockseide. (ODS, ”Floksilke”)

DEFINITION

Silke af en ringere kvalitet, især affald fra silkeproduktionen. Ordet bruges både om selve silkefibrene, garnet samt de tekstiler, der væves af det. Fibrene er fra de yderste og de inderste trådlag i kokonen, fra kokoner med fejl, samt affald fra afhaspningen af den gode silke. Det har de samme egenskaber som anden natursilke, men fibrene er kortere. Garner og tekstiler er derfor mindre glansfulde, da fiberenderne stikker frem.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807 og BSHL i 1995. (Juul 1807, ”Floretsilke”; Rawert 1831, ”Floretsilke”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at floretsilke eller floksilke i almindelighed er affald fra den gode silke, og i særdeleshed er den silke, som findes yderst på kokonen. Men den silke, man udvinder fra kokoner, der er behæftet med fejl, kaldes også floretsilke, så floretsilke findes i forskellige kvaliteter. Se citat. (Juul 1807, ”Floretsilke”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Floretsilke”)

BSHL skriver i 1995, at floretsilke er en mindre brugt betegnelse for chappesilkegarner og -stoffer. Chappesilke fremstilles af affald fra silkeproduktionen. Andre betegnelser er floretsilke eller spun silk. Fiberlængden i de forskellige kvaliteter ligger mellem ca. 8o mm og 250 mm. Garner og tekstiler fremstillet af chappesilke har på grund af fiberenderne en noget mildere og mere sløret glans end tilsvarende produkter af afhaspet silke (BSHL ”Floret-silke” og ”Chappe-silke”)

Se også silke og bourette.

CITAT

”Floretsilke, Floksilke, er i Almindelighed Udskuddet eller Affaldet af den gode Silke, men i Særdeleshed forstaaes derved den Silke, som findes yderst paa Coconen og som dækker den gode Silke. Da desuden alle Cocons ikke ere lige gode, to ofte ere sammenspundne og Silken derfor ikke kan haspes af dem, ligesom og de Cocons man har brugt til Yngel, og som ere giennembidte, ikke kan bruges til god Silke, saa tages disse med til Floretsilken. Man har følgelig forskiellige Sorter af den. Den sletteste er den alleryderste paa Coconen, og som for det meeste kun bruges til Silkevat, og som kartet dog kun tiener til Islæt (se skud. Red.) i grove Silketøier, Floretsbaand o. d. l. Den bedste er den som umiddelbar bedækker den egentlige Silketraad, og som tages af strax før denne haspes. Denne kan igien deeles i den som kun er bleven lidet ureed og den mere forviklede. Den første koges med Sæbevand, udskylles i Flodvand og sorteres, siden kartes den og bruges til forskiellige Silketøier. Den anden koges ikke, men naar den er tørret, kartes den og forbruges paa samme Maade som den første. Silken faaes af de giennembidte Cocons, ved at de trædes i lunkent Vand indtil man med Fingren let kan tage Silken fra hinanden, hvorpaa den udvaskes i Flodvand og bankes siden i en grov Sæk med tynde Kieppe, da den saa lader sig spinde og bruge til Strømper og Islet i adskillige Tøier. Af den inderste Hylsterhinde faaes ved en lignende Behandling en Vatsilke, som urigtig regnes til Floretsilken”.

(Juul 1807, ”Floretsilke”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].