Fontange

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Fontange, top, sæt

SPROG

BSHL og Andersen skriver, at fontangen efter sigende fik navn efter hertuginden af Fontange, en af Ludvig den 14.’s elskerinder. (Andersen 1977, s. 25)

DEFINITION

Hovedtøj til kvinder, bestod normalt af en kappe, der omsluttede hele baghovedet. Kantet med en eller flere flæser, normalt kniplinger, som på issen stod lodret eller skråt op, afstivet af metaltråde. Nogle havde bånd som hang ned over nakken. Med tiden udviklede disse bånd sig til brede kniplingsstrimler, såkaldte hængler, der hang ned ved hvert øre, var knyttet sammen under hagen eller fæstet op på kappen.

TID

BSHL skriver, at fontangen blev skabt i slutningen af 1670’erne af hertuginden af Fontange. (BSHL, ”Fontange”)

Andersen skriver at fontangen i Frankrig, var på mode fra ca. 1687 til ca. 1712. I Danmark var den på mode fra slutningen af 1600tallet til 1730’erne. Men dens grundbestanddele, en kappe med flæser eksisterede under vekslende former, så længe kapper i det hele taget var i brug. (Andersen 1977, s. 25)

Ordet ”sæt” er brugt langt tilbage i tiden. Kalkar har et eksempel på, at det anvendes om hovedtøj eller hovedpynt allerede i 1561. (OTDS, ”Sæt”)

FORKLARING

Lorenzen skriver, at fontangen var en hovedprydelse, der i begyndelsen af 1680’erne kom frem ved Ludvig den 14.’s hof. Den bestod af en hue eller kappe, som fortil var pyntet med båndløkker og kniplinger, tit understøttet af ståltråd, så det hele stod som en top fremover i panden. Moden tog en sådan overhånd, at disse ”topper og sætter” samtidig med mændenes parykker blev beskattede af Frederik den 4. i 1710. Kongen begrundede skatterne med, at Danmark atter var indtrådt i Den store nordiske krig, med store udgifter til følge. (Lorenzen 1975, s. 19 f.)

Andersen skriver, at fontangen, der på dansk også kaldtes top eller sæt bestod af en kappe, der omsluttede hele baghovedet og snøredes sammen i nakken. Kappen var kantet med en kniplingsflæse, som på issen stod lodret eller skråt op, støttet af et ståltrådsstativ og undertiden yderligere pyntet med opstående båndløkker. Sommetider hang der bånd ned fra fontangen bagtil og i tidens løb udviklede disse bånd sig til brede kniplingsstrimler, hængler, der hang ned ved hvert øre. Hænglerne kunne også være af tyndt stof som mol. De kunne knyttes sammen under hagen, fæstes op på kappen eller blot hænge ned, alt efter hvilken anledning der var tale om. Det sidste var det mest ceremonielle.

Fontangens udseende varierede meget, flæserne kunne gå ud over kinderne eller være slået tilbage og på nogle tidspunkter stod de lodret op på issen, til andre tider blev de tippet fremover.

På dansk kaldtes fontangen også for top og muligvis sæt. I 1710 kom der skat på både parykker, fontanger og andre hovedtøjer. I den forbindelse fremgår det af forskellige skatteopgørelser, at der var forskel på fontanger, topper og sætter, men hvori denne forskel bestod er ikke klart. (Andersen 1977, s. 24 ff.)

BSHL skriver, at fontangen blev skabt i slutningen af 1670’erne af hertuginden af Fontange, en af Ludvig den 14.’s elskerinder. Under en jagt faldt hendes opsatte hår ned, og hun bandt det op med sit kniplingsprydede strømpebånd, hvilket behagede kongen meget. Fontangen blev hurtigt højeste mode blandt hoffets damer og udviklede sig til en meget høj, stiv kniplingsprydet kappe, som dog lod hårlokker nedenunder komme til syne. (BSHL, ”Fontange”)

ODS skriver, at fontange er en kvindelig hovepynt bestående af en vifteformet, opstående kniplingsbesætning med båndsløjfer. Kaldes også sæt eller top. (ODS, ”Fontange”)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS].

Termen optræder ikke i: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].