Forfattervejledning

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning

1.0 GENERELT

1.1 Retskrivning

1.2 Citater

1.3 Forkortelser

1.4 Tal og år

1.5 Stedsangivelser

1.6 Kildehenvisninger


2.0 BEGREBETS INDHOLD

2.1 Term eller begreb

2.2 Variationer

2.3 Sprog

2.4 Definition

2.5 Tid

2.6 Forklaring

2.7 Citat

2.8 Forfatter

2.9 Kilder

2.10 Termer eller begreber med flere betydninger


3.0 NOTERING I MICROSOFT WORD


1.0 GENERELT

1.1 Retskrivning

Gældende danske retskrivning skal følges.

Hvis begrebet stammer fra en kilde med retstavning som ikke svarer til nutidig retskrivning, skal begrebet skrives på korrekt nutidsdansk. Den stavemåde, som bliver anvendt i kilden, skal fremgå under Variationer.

Vær opmærksom på retskrivning i forbindelse med sammensatte ord.

For eksempel hedder det: Engelsk skolepigehat og ikke Engelsk skolepige hat

Vær opmærksom på retskrivning af fremmedord med accenter,

For eksempel hedder det: Piqué ikke Piquè

Der skal være en forklaring på udtryk, der ikke er alment kendte.


1.2 Citater

Ord eller sætninger, som er hentet fra kilder og andre sammenhænge, sættes i dobbelt anførselstegn. Citater skal ikke sættes i kursiv.

Citater skal angives bogstavret fra kilden.

Selve termen eller begrebet skal angives med fed i citatet.


1.3 Forkortelser

Begreberne må ikke indeholde forkortelser. Alle ord skrives fuldt ud.

Kompasretninger må heller ikke forkortes, men skrives ligeledes fuldt ud. Dette gælder også, når de indgår i et stednavn:

For eksempel hedder det: Sydøstasien og ikke SØ-Asien.


1.4 Tal og år

Som hovedregel skal tal skrives med bogstaver, når der er tale om tallene 1-10, mens alt over 10 skrives med tal. Der kan dog være undtagelser, hvor denne regel ikke giver mening, for eksempel, hvis man taler om procent.

For eksempel hedder det: 8 % og ikke otte %

Ligeledes, hvis der er tale om en mængde, som angives [x-x]

For eksempel hedder det: 5-20 meter og ikke fem-20 meter

Årtier angives med apostrof

For eksempel: 1770’erne

Århundreder skrives med tal og bindestreg:

For eksempel: 1700-tallet, ikke det 18. århundrede eller 1700-årene

Kongenumre angives med almindelige tal efterfulgt af et punktum:

For eksempel: Christian 7. og ikke Christian VII eller Christian den syvende.


1.5 Stedsangivelser

Hvis opslaget indeholder en ældre stedsangivelse, skal denne forklares. Forklaringen angives i parentes:

For eksempel: ”Produceret i Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og
Sydøstasien).”


1.6 Kildehenvisninger

Alle textilnet.dk’s anvendte kilder er oplistede under artiklen ”Kilder” i hovedmenuen. Eventuelt nye kilder skrives ind i det Word-dokument, der afleveres.

Efter hver kilde er der angivet en standardiseret henvisning til den pågældende kilde i parentes. Vær opmærksom på, at mange opslagsværker forkortes i henvisningerne:

Eksempel 1: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. København: Nationalmuseet, 1977,(Andersen, 1977)
Eksempel 2: Petersen, Margrethe (red.): Bonniers Store Håndarbejdsleksikon, Bd. 1 – 20, København: Bonniers Bøger A/S, 1995-1996, (BSHL, 1995-1996)
Eksempel 3: Ringgaard, Maj: ‘Silk Knitted Waistcoats: A 17th-century fashion item’, i Mathiassen, Tove Engelhardt, Marie-Louise Nosch, Maj Ringgaard, Kirsten Toftegaard and Mikkel Venborg Pedersen red.: Fashionable Encounters – Perpectives and Trends in Textile and Dress in the Early Modern Nordic World. Oxford: Oxbow Books, 2014, s. 73-103, (Ringgaard, 2014)

Den standardiserede henvisning skal altid benyttes, når man henviser til kilden i brødteksten i parentes. Henvisningen skal desuden henvise til det pågældende bind og sidetal, artikel, opslag og så videre, som informationerne stammer fra. Hvis man henviser til et opslagsværk, angiver man ikke sidenummer, men titel på det pågældende opslag, som man henviser til. Titel sættes i anførselstegn:

Eksempel 1: Andersen skriver, at de omtales allerede i 1688. (Andersen, 1977, s. 18)
Eksempel 2: Moth omtaler i perioden ca. 1686 – 1719 hatte fremstillet af bæverhår. (Moth:”Kastôr”)

Hvis man tilføjer en ny kilde på listen over anvendte kilder, skal den angives som følgende:


Værker med én forfatter angives: Efternavn, Fornavn: Titel på værk, Bind, Udgave. Forlags hjemsted: Forlag, Årstal, (Standardiseret henvisning = Efternavn, årstal)

For eksempel: Bech, Viben: Danske dragter. Moden 1840-1890. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989, (Bech, 1989)


Værker med flere forfattere angives: Hvis der er to forfattere: Efternavn 1, Fornavn 1 og Fornavn 2 Efternavn 2: Titel på værk, Bind, Udgave. Forlags hjemsted: Forlag, Årstal, (Standardiseret henvisning = Efternavn 1 og Efternavn 2, årstal). Hvis der er er mere end to forfattere: Efternavn 1, Fornavn 1 og Fornavn 2 Efternavn 2, Fornavn 3 Efternavn 3, osv: Titel på værk, Bind, Udgave. Forlags hjemsted: Forlag, Årstal, (Standardiseret henvisning = Efternavn 1 et al, årstal).

For eksempel: Skougaard, Mette og Helle Thordur Hansen: Uld og hør: Tekstilfremstilling i 1800-tallets bondesamfund. København: Nationalmuseet, 1992, (Skougaard og Hansen, 1992)
Eller:
Mathiassen, Tove Engelhardt, Marie-Louise Nosch, Maj Ringgaard, Kirsten Toftegaard and Mikkel Venborg Pedersen red.: Fashionable Encounters – Perpectives and Trends in Textile and Dress in the Early Modern Nordic World. Oxford: Oxbow Books, 2014, (Mathiassen et al, 2014)


Online opslagsværker: Titel på værk, Bind, Hyperlink, (Standardiseret henvisning)

For eksempel: Den Danske Ordbog, Moderne dansk sprog. http://ordnet.dk/ddo, (DDO)


Værker med redaktør angives: Efternavn, Fornavn (red.): Titel på værk. Bind, Udgave, Forlags hjemsted: Forlag, Årstal, (Standardiseret henvisning = Forkortelse)

For eksempel: Petersen, Margrethe (red.): Bonniers Store Håndarbejdsleksikon, Bd. 1 – 20, København: Bonniers Bøger A/S, 1995-1996, (BSHL, 1995-1996)


Artikler i tidsskrifter el. lign.: Efternavn, Fornavn: ”Titel på artikel”, i efternavn, fornavn (i tilfælde af flere forfattere eller redaktører, skrives som beskrevet tidligere): Bog- eller tidsskriftstitel, eventuel bindnummer og årgang. Forlags hjemsted: Forlag, årstal, sidenummer, (Standardiseret henvisning = Efternavn, årstal)

For eksempel: Ringgaard, Maj: ”Silk Knitted Waistcoats: A 17th-century fashion item”, i Mathiassen, Tove Engelhardt, Marie-Louise Nosch, Maj Ringgaard, Kirsten Toftegaard and Mikkel Venborg Pedersen red.: Fashionable Encounters – Perpectives and Trends in Textile and Dress in the Early Modern Nordic World. Oxford: Oxbow Books, 2014, s. 73-103, (Ringgaard, 2014)

Ikke alle værker indeholder samtlige ovenstående informationer. Hvis et værk f.eks. ikke angiver et trykkested, undlades denne information, men den angivne rækkefølge skal fortsat følges.


2.0 BEGREBETS INDHOLD

Alle opslag skal indeholde de otte fastsatte underkategorier:

• VARIATIONER
• SPROG
• DEFINITION
• TID
• FORKLARING
• CITAT
• FORFATTER
• KILDER

Det er ikke sikkert, at man har mulighed for at udfylde alle underkategorier. For eksempel er det ikke altid, det er muligt at redegøre for variationer. Alle underkategorier skal dog stadig figurere i opslaget. Manglende indhold markeres med tankestreg uden punktum.

Figur 1 - begreb uden sproglige oprindelse.jpg
Figur 1 - eksempel på et begreb, som mangler en redegørelse for begrebets sproglige oprindelse: ”Fourreau”


2.1 TERM

Den overordnede titel angiver termen alene, og må ikke indeholde forklarende begreber i parentes:

For eksempel: Amadis og ikke Amadis (persiske ærmer)

Titel angiver altid konceptet i ental, med mindre der er tale om:

Begreb som udgør et sæt
For eksempel: Hoser, strømper, støvler, handsker
Begreb som konsekvent angives i flertal i kilder med fremmedordsendelser: –aux, -i og –s
For eksempel: Carreaux Bindelli, Engageants
Begreb/term som angiver en enhed, der tidligere bestod af et sæt:
For eksempel: Bukser


2.2 VARIATIONER

En angivelse af begrebets forskellige former og stavemåder.

Det gælder

• Selve opslagsordet (termen)
• Alle stavemåder, som fremgår af kilder, uanset retskrivning, som ikke svarer til nutidig retskrivning.

Variationer skal stå i alfabetisk rækkefølge.


2.3 SPROG

Hvis det anvendte kildemateriale indeholder oversættelser til engelsk (en.), fransk (fr.), norsk (no.), svensk (sv.) og tysk (ty) (alfabetisk rækkefølge), skal disse anføres før den uddybende sproglige forklaring.

En redegørelse for termens oprindelse og udvikling (etymologi), såfremt disse oplysninger fremgår af det anvendte kildemateriale.

Figur 2 - flere oversættelser.jpg
Figur 2 eksempel på en term med flere oversættelser (Kammerdug)


2.4 DEFINITION

Kort forklaring på begrebets indhold.


2.5 TID

Oplysninger om, hvornår begrebet blev anvendt, og, om muligt, en rammedatering.


2.6 FORKLARING

En redegørelse for de anvendte kilders udsagn om det pågældende begreb.

Hvis der er mange samstemmende kilder, skal afsnittet ikke indeholde en redegørelse for hver enkelt. Det fremgår af kildelisten, hvilke kilder, der er gennemset.

Hvis det er oplagt at henvise til relaterede begreber, kan man nederst under ”Forklaring” skrive ”Se også (relaterede begreber)”.


2.7 CITAT

Relevante citater fra en eller flere kilder. Citater vælges nøje ud fra deres evne til at belyse brugen af begrebet, og placerer det i den historiske kontekst.

Se mere under: Generelt – Citater


2.8 FORFATTER

Her anfører forfatteren sit navn for eksempel:

FORFATTER: Susanne Lervad

Hvis der er tale om praktikanter fra universiteter eller andre højere læreanstalter, bliver det også anført, hvem fra styregruppen der har udført redaktionen. For eksempel:

FORFATTER: Anne Friis Bertelsen, redaktion og valg af illustrationer Tove Engelhardt Mathiassen.

Cand. mag. Birka Ringbøl Bitsch er forfatter til 1150 termer, som Tove Engelhardt Mathiassen har redigeret.


2.9 KILDER

En fortegnelse over de kilder, hvori begrebet optræder. Der skal anvendes mindst tre kilder til hvert begreb.

Kilderne skal angives efter forfatterefternavn i alfabetisk rækkefølge. Hvis der er tale om et opslagsværk uden forfatter eller redaktør, benytter man i stedet værkets titel.

Se under kildehenvisninger.

Eksempel på kildeafsnit:
Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. København: Nationalmuseet, 1977,(Andersen, 1977).
Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, (Andersen, 1986).
Petersen, Margrethe (red.): Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. København: Bonniers Bøger A/S, 1995-1996, (BSHL, 1995-1996).
Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, (Lorenzen, 1975).
Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, (ODS).
Østergård, Else: Seddelkartotek. København: Nationalmuseet, (Østergård kartotek)

Såfremt der ikke findes egnede kilder på dansk, må anerkendte udenlandske værker anvendes.

Se mere under: Generelt – 1.6 Kildehenvisninger


2.10 Begreber med flere betydninger

Hvis et opslagsord har flere betydninger og indgår i samme overkategori (bjælken til venstre), findes der kun ét opslag, der indeholder de flere betydninger.

Alle betydninger skal indeholde de fastsatte underkategorier: Variationer, Sprog, Definition, Tid, Forklaring, Citat, Forfatter og Kilder.

De forskellige betydninger tildeles henholdsvis overskrifterne: Betydning 1, Betydning 2, Betydning 3 og så videre.

Figur 3 - 2 betydninger.jpg
Figur 3 - eksempel på indholdsfortegnelse over et begreb med to betydninger


Hvis de forskellige begrebers betydning har enslydende variationer, er det nok at anføre det under Betydning 1, og henvise hertil under Betydning 2. NB: Man bør ikke benytte forkortelser i denne sammenhæng. Henvisningen bør lyde: ”Se betydning 1”.

Figur 4 - henvisning betydning 2.jpg
Figur 4 - eksempel: Engageants betydning 2. Den sproglige oprindelse er den samme. For begge betydninger, og derfor har man henvist til betydning 1.


3.0 NOTERING I MICROSOFT WORD

Når begreberne er klar til at blive lagt ud i databasen, skal de noteres og afleveres i et Microsoft Worddokument uformateret - det vil sige uden specialtegn (f.eks. punktopstilling, tabeller og lignende) – som eksemplificeret herunder. Hvis forfatteren vil lægge et link ind til en anden term, angives det med en >, for eksempel >lærredsbinding.

Figur 5 - begreb i Word.jpg
Figur 5 - eksempel på begreb indskrevet i Microsoft Word