Frakke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Frakke, frak

SPROG

ODS skriver at ordet frakke kommer af tysk frack og /eller fransk frac. (ODS, ”Frakke”)

BSHL skriver at ordet kommer af engelsk frock. (BSHL, ”Frakke”)

DEFINITION

Beklædningsdel som lukkes fortil og har lange ærmer. Frakkens længde kan varierer fra øverst på låret til fodlang. Frakkens udformning herunder kraven har varieret meget afhængig af skiftende tiders mode. Blev / bliver anvendt af både kvinder og mænd, men den er i sin oprindelse en videreudvikling af / afløser for den beklædningsdel til mænd som kaldtes en kjol.

TID

Ordet lader til at være kommet ind i det danske sprog i slutningen at 1700tallet. Andersen skriver at det optræder i flere skifter fra 1780erne. (Andersen 1977, s. 111)

FORKLARING

Andersen skriver, at den engelske frock var frakkens oprindelige forbillede, den havde >nedfaldskrave, som kunne knappes om halsen. Den var noget kortere end kjol’en, og dens skøder kunne knappes tilbage (jf. kjol). Den blev især brugt til sport og ridning. Den danske maler Jens Juel har i 1770 portrætteret kaffehandler Christian Ravn i et klædningsstykke som må være en frakke (Andersen 1977, fig. 45). Den er forholdsvis vid, med en bred, sjalslignende krave, som ligger ud på skuldrene og den har toradet lukning midt for. Nogle år senere i 1776 skriver modemagasinet ”Moderne i Kiøbenhavn”, at frakken nu skal have et særligt snit, som afviger ganske fra den engelske facon. Den skal nu sidde stramt og i stedet for det brede slag, som faldt ned over skuldrene, må den nu kun have en lille krave af omtrent tre fingres bredde. Denne krave må være beklædt med fløjl af hvad kulør, man ønsker. Lommerne må sidde på tværs og knapperne være blanke. Så allerede fra begyndelsen har denne beklædningsdels udseende varieret med få års mellemrum i takt med det skiftende modebillede. (Andersen 1977, s. 140) I begyndelsen af 1800tallet bruges frakken mere og mere som afløser for kjol’en, selv ved mere formelle lejligheder. Til frakken kunne man kun bære lange bukser, aldrig knæbukser. Jf. redingote. (Andersen 1986, s. 122)

Andersen skriver, at frakken som kvindebeklædning i slutningen af 1700tallet sikkert skal opfattes som en slags overkjole, sandsynligvis af et maskulint snit. I skifter efter kvinder nævnes den ofte i sammenhæng med skørt og vest. (Andersen 1977, s. 111) Oprindelig har damefrakken været knappet fortil, men i 1790erne viser modebladene mange åbentstående frakker. Der er også eksempler på de har haft slæb. De kunne være syet af klæde, men også af tyndere tekstiler som atlas. (Andersen 1986, s. 22 ff.) Fra o. 1804 lader det til at frakken – i modsætning til tidligere - udelukkende har været benyttet til udendørs brug, da der nu i skifterne kun nævnes frakker af klæde og filt. (Andersen 1986, s. 74)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].