Fries

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Fries, fris, frees, flaus

SPROG

En.: Frieze, freeze. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Fries”) Fr.: Frise. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Fries”)

DEFINITION

Tekstil vævet af uld i lærredsbinding eller kipperbinding. Skudgarnet (skud) var normalt grovere end kædegarnet (kæde). Beskrives som et groft, klædeagtigt tekstil (jf. klæde) med lodden overflade, fremstillet af den dårligste uld og fiberaffald fra forarbejdning af uld. Blev valket, kradset op (se valkning og runing) og undertiden presset. I 1800tallet især fremstillet i Tyskland, Frankrig og England. Anvendt til hestedækkener, sengetæpper og beklædning.

TID

Lorenzen skriver, at fries kendes tilbage til middelalderen. (Lorenzen 1975, s. 10)

FORKLARING

Lorenzen skriver, at fries eller frees i middelalderen var identisk med vadmel. Omkring 1800 er det et uldent, klædeagtigt tekstil med en hårrig og lodden overflade. Vævet af den dårligste uld og affaldet fra kæmmet uld, skuddet (skud) var grovere end kæden (kæde). Det anvendtes til hestedækkener, og når det var farvet til billig beklædning. (Lorenzen 1975, s. 10)

Juul skriver i 1807, at fries er et groft, uldent, klædeagtigt tekstil, med en hårrig og lodden overflade. Det fremstilles af den dårligste uld og af affaldet fra kæmmet uld. Skudet er grovere end kæden. Det valkes og kradses op, men presses ikke. Det fremstilles i Berlin, Frankrig og England. Det anvendes til hestedækkener, og når det er farvet, ”til klæder for Folk af de ringere Klasser”. (Juul 1807, ”Fries”)

En næsten identisk forklaring ses hos Rawert i 1831, han tilføjer, at fries er kippret, dvs. vævet i kipperbinding. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Fries”)

Salmonsen skriver i 1920, at fries eller flaus er en slags groft og stærkt, temmelig løst vævet og svagt valket uldstof med lang luv på retsiden, vævet i lærredsbinding eller kipperbinding. Skudgarnet er normalt dobbelt så tykt som kædegarnet. Det rues, børstes og presses. Kun de finere kvaliteter får forinden en rigtig valkning. Særskilte typer har navne som coating, dyffel og kalmuk. (Salmonsen, ”Fries”)

ODS skriver, at fries er et groft, tykt, temmelig løst vævet og svagt valket uldstof, der sælges i form af afpassede hestedækkener eller sengetæpper. (ODS, ”Fris”)

CITAT

”Fries, et grovt, uldent, klædeagtigt Tøi, med en haarig og lodden Overflade. Det giøres af den sletteste Uld og af Affaldet af kiæmmet Uld. Isletten (skud. Red.) er meget grovere end Rendingen (kæde. Red.). Det vaskes en Time med Sæbe i Valkningen, hvorpaa det spændes i Ramme og kradses, men presses ikke siden. Det giøres af forskiellig Brede. Det fra Berlin er fra 4/4 til 10/4 Alen bredt og i stykker paa 20 til 60 Alen. Det franske er fra ¾ til 5/4 Alen bredt og 26 til 40 Alen langt. Det engelske, som er det fineste, er 1 Alen bredt og 30 til 40 Alen langt. Det bruges til Hestedækkener, og naar det er farvet, til Klæder for Folk af de ringere Klasser”.

(Juul 1807, ”Fries”)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].