Garn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Garn

SPROG

-

DEFINITION

En fælles betegnelse for strenge af sammenhængende fibre. Kan deles i to hovedgrupper: spundne garner af fibre med begrænset længde (stapelfibre, bl.a. uld, bomuld og hør) og filamentgarner af meget lange fibre, der blot behøver en let snoning for at holde fibrene samlet (filamentfibre, bl.a. silke og syntetiske fibre, der teoretisk kan være uendelig lange).

TID

BSHL skriver, at bortset fra nogle få trope- og polarkulturer så har mennesket siden oldtiden spundet snører, garn og tråd verden over. (BSHL, ”Spinding”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at garn er en fælles betegnelse for strenge bestående af fibre. I princippet kan det være fibre af et hvilket som helst materiale, men fibrenes beskaffenhed spiller en stor rolle for det færdige garns egenskaber. Ligesom den fremstillingsproces garnet gennemgår også betyder meget for det endelige resultat. Garner kan deles i to hovedgrupper: spundne garner af fibre med begrænset længde (såkaldte stapelfibre, bl.a. uld, bomuld og hør) og filamentgarner af meget lange fibre (såkaldte filamentfibre bl.a. silke og syntetiske fibre, der teoretisk set kan være uendelig lange). Fibre med begrænset længde skal spindes for at danne et sammenhængende garn, men inden spindingen er det nødvendigt at parallelisere fibrene, det gøres ved kartning og eventuelt ved en efterfølgende kæmning og strækning. Herefter kan man ved spindingen sno fibrene sammen. Filamentfibrene er så lange, at det ikke er nødvendigt at sno dem, et garn kan derfor bestå af blot en fiber (monofilamentgarn). Garn af flere filamentfibre (multifilamentgarn) behøver kun en ganske let snoning for at holde fibrene samlet og øge styrken. Garn kan være enten S- eller Z-spundet, alt efter hvilken retning garnet er snoet i. S-spundet garn er snoet venstre om (med uret) og Z-spundet garn er snoet højre om (mod uret). Ofte består et garn af to eller flere enkeltspundne garner, der tvindes omkring hinanden. Man bruger betegnelsen entrådet garn, hvis der er tale om et enkeltspundet garn, totrådet garn hvis der er tale om to enkeltspundne garner, der er tvundet omkring hinanden og så fremdeles. (BSHL, ”Garn”).

BSHL skriver, at spinding af fibre til garn teknisk set omfatter to arbejdsprocesser: en snoning og en udstrækning af materialet. Til dette formål er der gennem tiden udviklet og anvendt forskellige redskaber, f.eks håndtene, spinderokke og senere egentlige spindemaskiner, hvor en af de første var ”Spinning Jenny” udviklet i 1767 af englænderen James Hargreaves og et par år senere Richard Arkwrights spindemaskine fra 1769. (BSHL, ”Spinding”)

Textilbogen 1961 skriver, at et garns tykkelse normalt angives ved forholdet mellem garnets vægt og længde. Dette forhold kommer til udtryk ved forskellige garnnummereringssystemer. Der er to muligheder: enten vægtnummerering, hvor nummeret angiver antallet af vægtenheder for en bestemt garnlængde eller længdenummerering, hvor nummeret angiver antallet af længdeenheder for en bestemt vægt. De forskellige benyttede garnnummereringssystemer stammer fra forskellige lande og egne, hvorfor de vægt- og længdeenheder, man har benyttet er meget varierende. Samme garntykkelse kan således udtrykkes på ligeså mange måder, som der er nummereringssystemer. (Textilbogen 1961, bd. 1, s. 92 ff.)

CITAT

Adresseavisen, mandag, 4. oktober, 1790:

Tilkiøbs. Paa Florfabrikken i Pilestræde No 80 sælges alle Slags Flor i heel Brede, saavelsom Stimmelflor, ligeledes halv Silke Bomuldstøy, samt Taft til Blomster; der farves ligeledes Silktøy, Ulden og Linned, samt Bomuldstøy og alle Slags Garn, saavel gammelt som nyt til billigste Priser hos John Le Moine. Adresseavisen, Mandagen den 4 October 1790.

(Østergård kartotek)

1795:

”--Den tolvte April stod jeg til Confirmation. I de tre Aar, som vare forløbne siden vor Faders Død, havde Moder ikke givet mig andre Klæder end Værkenskjoler; hun spandt Liingarn til Rending og Uldgarn til Indslet; Tøiet blev farvet mørkebruunt og hun syede selv Kjoler til mig deraf. Da det nærmede sig mod Confirmationstiden, lod Moder Skrædder Bader hente; han tog Maal af mig og syede til mig en elegant Kjole af sort Silketøi; Moder forfærdigede en Palatine eller Gogerette af Melkeflor, kantet med Atlasbaand, og gav mig om Halsen, jeg fik Silkesko og hvide Alunskinds Handsker, og Fru Treschow sendte mig Aftenen før Confirmationsdagen sin kjøbenhavnske Haarskjærer, som satte Papillotter i mit Haar og kom igjen den næste Morgen for at accomodere ”en boucles” efter den Tids Mode. – s.63. Dunker, Conradine B.: Gamle Dage. Kjøbenhavn 1871”

(Østergård kartotek).

Citat fra 1807 vidner om en tid, hvor man i Danmark stadig havde en produktion af garn spundet på rok sideløbende med, at spindemaskinerne vandt frem:

”Garn, er spundet Hør, Hamp, Uld eller Bomuld, som kun er maadeligt sammentvundet, hvorved det adskiller sig fra Sytraad, og som egentlig benyttes til Vævning eller Strikning. Det spindes enten paa den simple Rok med en eller to Tene, eller paa Spindemaskiner, der føre flere tene og spinde mange Traade om gangen. Imidlertid er det egentlig kun Uld og Bomuld som spindes paa deslige Spindemaskiner”. (Juul 1807, ”Garn”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].