Gilet

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Gilet

SPROG

Meyers Fremmedordbog skriver, at ordet i sin oprindelse er fransk og muligvis kommer af Gille, som er en nar eller tosse på det franske markedsteater. (Meyers Fremmedordbog, ”Gilet”)

Andersen skriver, at navnet formodes at stamme fra en mand ved navn Gille, som skal have været den første, der syede den slags veste. Eller fra klovnen Gilles le Nias, hvis ærmeløse tunica menes at være forbilledet for gilet. (Andersen 1977, s. 137)

En.: Newmarket. (BSHL, ”Gilet”)

DEFINITION

Vest som var lige afskåret forneden, normalt toradet, ærmeløs, med ståkrave, revers og stiklommer. Længden varierer efter moden. Syet af mange forskellige tekstiler, bl.a. fløjl og atlas, ofte kulørte, ofte med broderi. Anvendt af mænd, men også af kvinder i perioden fra ca. 1815 – 1850. Normalt benyttet til den uformelle påklædning.

TID

Andersen skriver, at gilet omtales i udlandet i 1762. Herhjemme portrætterer den danske maler Jens Juel baron Otto Blomme iført gilet i 1777. På dette tidspunkt blev den sandsynligvis kun brugt i de mest internationalt orienterede kredse (hvilket passer godt med, at Blomme var gesandt i Paris på daværende tidspunkt). (Andersen1977, s. 137)

FORKLARING

BSHL skriver, at gilet er en fransk betegnelse for en vest som forneden afsluttes med en lige kant. Den kom på mode i anden halvdel af 1700tallet og var i de næste 100 år et meget populært klædningsstykke, fortrinsvis båret af mænd. Også kvinder bar dog gilet i biedermeiertiden (ca. 1815 – 1850. Red.). I England, hvor den kaldtes ”newmarket”, var den oftest fremstillet af hvid piqué, men almindeligvis blev den syet af farvestrålende stoffer som fløjl eller silke, ofte prydet med kunstfærdigt broderi. Den var i reglen toradet og knappet hele vejen ned. I en periode var den så kort, at den endte helt oppe under brystet, og det var da ikke ualmindeligt at bære flere veste oven på hinanden. Man kunne også forsyne vesten med to eller tre revers, der skulle give det udseende af, at man havde flere veste på. Omkring 1840 blev gileten længere og blev nu også fremstillet med ryg af billigere materiale. (BSHL, ”Gilet”)

Andersen skriver, at til galla brugte man stadigvæk almindelige veste, dvs. enradet og med skråt afskårne snipper forneden. Men til mere uformel påklædning var gilet den mest almindelige vestetype i 1790erne. Gilet var toradet, ret afskåret forneden og sluttede tæt til bukserne under maven. Den blev syet af mange forskellige tekstiler. Den havde ofte et lille ombøjet revers. Undertiden var den så lang, at den nåede et stykke neden for kjol’ens indskæring i taljen. Det ser man aldrig på andre veste. (Andersen 1986, s. 42)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Meyers Fremmedordbog. 8. udg. med bidrag ved J. P. F. D. Dahl og F. V. Dahl. Gyldendal, 1924 (udgivet første gang i 1837). http://meyersfremmedordbog.dk., [Meyer 1837].