Hør

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hør, liin, lin, linn

SPROG

Det latinske ord for planteslægten hør er linum, hørplanterne samt fibermaterialet, der udvindes af stænglerne, kaldes undertiden lin. Ordene linned og lærred (oprindelig tekstiler vævet af hør) er afledt heraf.

Det latinske navn for den dyrkede almindelige hør er linum usitatissimum, usitatissimum: ”den allermest nyttige”

Eng.: Flax. (Juul 1807, ”Hør”)

Ty.: Flachs. (Juul 1807, ”Hør”)

Fr.: Lin. (Juul 1807, ”Hør”)

DEFINITION

Hør, navnet på den største planteslægtslægt i hørfamilien, med ca. 200 arter, langt størstedelen vildtvoksende. Der er forædlet to hovedtyper: spindehør hvorfra fibrene, der findes i stænglens barklag udvindes med henblik på tekstilfremstilling, samt oliehør, hvor det er frøene, der anvendes. Her er det spindehøren, der fokuseres på. Det er arterne linum bienne og linum usitatissimum, der hovedsagelig anvendes til tekstilfremstilling, såkaldt spindehør. Ordet hør anvendes også om fibrene, der udvindes af spindehørens stængler, jf. blår.

TID

Tekstiler fremstillet af hør kendes langt tilbage i forhistorisk tid.

DSDE skriver, at tekstiler af hør synes at have været næsten enerådende i oldtidens Egypten. Men hørfibre er let forgængelige og træffes derfor sjældent i arkæologiske fund. Det ældste danske fund af hørtekstiler er fra jernalderen, ca. år 200 fra en rigt udstyret grav i Himlingøje på Sjælland.

I middelalderen lå centrene for dyrkning og forarbejdning af hør dels i de baltiske lande og Østeuropa, dels i Flandern (nu delstat i Belgien, opr. et grevskab, der også omfattede områder i det nuværende Frankrig og Holland). Flandern oplevede i middelalderen et stort økonomisk opsving, som bl.a. gav grobund for en gennemgribende industrialisering og forædling af hørproduktionen i dette område. Forbruget af hørtekstiler voksede markant gennem 1500tallet overalt i hele den vestlige verden. I Danmark sker der også en kraftig udvikling i omfanget, behandlingsmetoderne og kvaliteten af hørdyrkningen. Den hjemlige hørdyrkning har dog aldrig fuldt ud kunnet dække behovet, i 16- og 1700tallet blev store mængder af hør således importeret og derefter forarbejdet i hjemmene.

Fra slutningen af 1700tallet begynder bomulden så småt at erstatte hørren. I begyndelsen mest i dragtstofferne, til bordtøj og sengeudstyr forblev hør det mest eftertragtede indtil begyndelsen af 1900tallet.

I 1980’erne steg den internationale efterspørgsel efter naturfibre, og interessen for hørprodukter blev fornyet. Det betyder bl.a. at linnedindustrien igen trives på højt niveau i Belgien, Holland og Frankrig. Men også Kina, Rusland og Ukraine producerer meget hør, Kina stod for 41 % af produktionen på verdensplan i 1993. I Danmark dyrkes en smule hør til tekstilbrug. (DSDE, ”hør”)

FORKLARING

Det er en lang og arbejdskrævende proces at forarbejde hørplantens stængler til fibre, som er anvendelige til tekstilfremstilling.

Før produktionen af hørfibre blev industrialiseret bestod forarbejdningen fra plante til fiber af følgende navngivne arbejdsprocesser: Ruskning, knevling / rispning, rødning og tørring, brydning / bragning, skætning samt hegling, se de enkelte opslag for en nærmere forklaring.

Tekstiler fremstillet af hør betegnedes linned eller lærred. Disse tekstiler blev typisk anvendt til sengelinned, bordtøj og andre boligtekstiler, men også til beklædning især beklædningsdele, som blev båret tæt på kroppen. Især i 1700- og 1800tallet fremstilledes også tekstiler, hvor man blandede hør og uld som f.eks. olmerdug, hvor kæden var af hør og skuddet af uld. Tekstiler fremstillet i forskellige blandinger af hør og bomuld vinder frem fra slutningen af 1700tallet. I begyndelsen anses det dog for det rene bedrageri at iblande bomuld i de tekstiler der traditionelt var fremstillet af hør, se citat. I nutiden anvendes hør i store træk til de samme formål som tidligere blot i betydeligt mindre omfang, da størstedelen af de tekstiler, der tidligere blev vævet af hør, nu som oftest fremstilles af bomuld eller som en blanding af bomuld og hør. (BSHL, DSDE og Skougaard1983).

CITAT

Adresseavisen. Onsdag, 8. juli, 1795:

Bortkomne Sager. 4 Dosin fine Manskietskiorter de bedste med Kammerdugs- og nogle med smalstribet Netteldugs Manskietter, circa 6 Dosin Særke og Natskiorter af Hør og Kramlerret...

H.J.Cantor boende uden Nørreport hos Bager H. Schlezer eller i Amaliegaden No. 71 Litr.N.

Adresseavisen. Onsdagen den 8 Julii 1795.

(Østergård kartotek)

Rawert skriver i 1831: ”… Ligesom irsk og skotsk Lærred væves med iblandet Bomuld, saaledes blande nu ogsaa de franske Fabrikanter Bomuld i deres Battist (se batist. Red.), og ikkun med megen Forsigtighed kan man sikre sig for dette Bedrageri. Det ægte Battist er ruere og koldere at føle, har flere Knuder, seer mere graaagtigt ud, men har mere Glands, og ikke saamegen Lu. Vil man fuldkomment overbevise sig om Ægtheden, oplukkes et Stykke, og naar noget i Længden af Islætstraaden udtrækkes, brister let Bomuldstraaden, hvorimod Lærredstraaden udholder Trækket”.

(Rawert 1831, ”Linnede Varer, Batist”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 – 2001, [DSDE]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Skougaard, Mette og Helle Thordur Hansen: Uld og hør: Tekstilfremstilling i 1800-tallets bondesamfund. Kbh.: Nationalmuseet, 1992, [Skougaard 1992]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].