Hørgarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hørgarn, linnedgarn

SPROG

Eng.: Linen yarn. (Rawert 1831, ”Linnede varer, Linnedgarn”)

Ty.: Leinengarn. (Rawert 1831, ”Linnede varer, Linnedgarn”)

Fr.: Fil de Lin. (Rawert 1831, ”Linnede varer, Linnedgarn”)

DEFINITION

Garn spundet af fibre udvundet af hørplantens stængler, jf. hør.

TID

Se hør.

FORKLARING

Før industrialiseringen blev hørgarn spundet på håndten eller spinderok. Se citater.

Rawert skriver i 1831, at maskinspinding af hør har været udbredt siden 1810, da den franske regering udlovede en pris på 1 million ”franker” for opfindelsen af en maskine, der kunne spinde hørgarn i den ønskede finhed. I 1831 er det især i Nordengland, Skotland og Irland, at hørspindemaskiner til dels har fortrængt håndspinderiet. (Rawert 1831, ”Linnede varer, Linnedgarn”)

DSDE skriver, at spindemaskiner til hørtråd først blev udviklet langt senere end til bomuld og uld. Hørspindemaskiner kom først til Danmark i 1840’erne. (DSDE, ”hør”)

CITAT

Nr. 1

BSHL skriver om den førindustrielle fremstilling af hørgarn:

”Den heglede hør (se hør. Red.) må før spindingen opsættes på rokkens hørhoved til kamgarnsspinding (se kamgarn. Red). Der findes mange typer hørhoveder: lige, buede, kamformede og kræmmerhusformede, ligesom der findes mange opbindingsmetoder. På hørhovedet fastholdes de parallelt liggende fibre med et bånd, et rokkebrev, dvs. et stykke stof eller papir med bindebånd, eller blot lidt væske, der gør hørren klæbrig. Fra hørhovedet trækkes fibrene ned mod rokkens roterende tensæt, dvs. spole, vinger, ten, og trisser, som giver garnet drej. Hørfibrene snor sig naturligt venstre om, garnet bør derfor også spindes venstre om i S-spinding. Under arbejdet fugtes fingrene med vand, som delvis opløser pektinet og klæber fibrene tæt sammen indbyrdes. [...]. Efter spindingen kan garnet enten bruges ubleget, eller det kan bleges (se blegning. Red.). Til blegningen brugte man tidligere en svag base såsom potaske, sæbe/sodalud, halm- eller bøgeaske. Man kogte garnet i den basiske opløsning en eller flere gange, skyllede og bankede det med klaptræer og hængte det siden til solblegning udendørs i månedsvis [...]. Under enhver blegning lider hørgarnet et stort styrketab. Helbleget hør har således en trækstyrke, der kun er halvt så stor som den ublegede hørs”.

(BSHL, ”Hør”)

Nr. 2

Juul skriver om fremstilling af hørgarn i 1807:

”Hørgarn, er spundet Hør. Når Hørren ved Hegling og Kæmning (se hør. Red.) er tilstrækkelig forberedet, spindes den enten paa Haandtenen eller paa Rokken. Enhver af disse Maskiner har sine Fortrin og sine Mangler. Med Haandtenen gaaer Arbeidet meget langsommere for sig, men Traaden bliver mere jevn, ikke saa stærk tvundet og nok saa fiin, som Rokkegarnet. Dette Garn er derfor bedre skikket i Væven og giver et tættere og fastere Lærred. Med Rokken gaaer Arbeidet ulige hurtigere, især naar en øvet Spinder forstaaer at bruge de totenede Rokke, men Spinderen har ikke traaden i sin Magt, den bliver næsten altid for stærkt tvundet, er sjelden jevn og som oftest skjør. Dette Rokkegarn er derfor bedre skikket til Kniplinger, Sytraad, Strømper og deslige, end til Lærred, thi brugt som Rending (kæde. Red.), trækker det sig sammen, naar det slettes (se slette), bliver kortere og giver altsaa mindre Lærred; brugt som Islet (skud. Red.), sinkes Væveren, ved det at Traaden saa ofte springer. Paa Blegen bliver dette Lærred også stift og under Brugen brister det. Men skjøndt disse Mangler ved Rokkegarnet vel for største Delen maae tilskrives Rokken, saa afhjelpes de dog for det meeste ved Spinderens Kunst og Flid og derfor har Rokken nu og efterhaanden næsten gandske fortrængt den langsommere Haandteen. I Tydskland, især i Vestphalen, Schlesien (historisk område, størstedelen ligger i dag i Polen. Red.), Bøhmen (nu Tjekkiet. Red.) og Mæhren (historisk område, beliggende i den østlige del af Tjekkiet. Red.) spindes det meeste Hørgarn; i de forrige Østerrigske Nederlande, nuværende belgiske Departementer i Frankrig, især i det forrige Brabant (nu område i Belgien. Red.) og Flandern (nu delstat i Belgien, opr. et grevskab, der også omfattede områder i det nuværende Frankrig og Holland. Red.) spindes det fineste Garn. [...]. Hos os spindes det meeste Hørgarn i Egnen om Kjøng i Sjelland; men for resten er Garnspinderiet i ligesaa maadelig Tilstand, som Linnedvæverie og Høravling”.

(Juul 1807, ”Hørgarn”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].