Halsklud

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Halsklud, halsdug, halsbind, halsklæde, daskeklud, kravat, cravate, steenkerke, stenkerke, tørklæde

SPROG

BSHL skriver, at de oprindelige ”cravates” blev båret af Ludvig d. 14.s kroatiske soldater. Det franske ord cravate er en sideform til croate, kroat, heraf navnet. (BSHL, ”Kravat” og ODS, ”Kravat”)

BSHL skriver, at halsklud kaldet steenkerke er opkaldt efter en lille belgisk landsby, hvor der i 1692 stod et slag mellem England og Frankrig. Det siges at franskmændene havde så travlt med at komme af sted til slaget, at de ikke havde tid til at binde deres halsklud, men slyngede det skødesløst om halsen. (BSHL, ”Steenkerke”)

DEFINITION

Lange, tynde, hvide stykker tekstil, som netteldug eller lærred, ofte dekoreret med kniplinger i enderne. Bundet om halsen, stramt ved formelle lejligheder eller løst med løsthængende ender ved uformelle lejligheder. Normalt båret af mænd, men i perioder også moderne hos kvinderne.

TID

Andersen skriver, at det var i 1668, det kroatiske regiment bar de halsbind, som efterfølgende får betegnelsen kravat. (Andersen 1977, s. 46)

BSHL skriver, at den skødesløse måde at binde sin halsklud på, kaldet steenkerke, kom på mode efter 1692 og holdt sig til omkring 1730erne.

FORKLARING

Moth skriver at en ”Daskeklud er en lang halsklud, som henger ned under hagen og dingler”. (Moth, ”Daskeklud”)

Andersen skriver om tiden fra 1690 til 1730, at mændene om halsen bar et langt, hvidt bind, ofte med kniplinger for enderne, det blev bundet på forskellig vis og havde forskellige navne som: daskeklud, halsbind, stenkerke og kravat. (Andersen 1977, s. 46)

Andersen skriver om tiden fra 1770 til 1790, at halskluden blev brugt ved uformelle lejligheder i stedet for det ubekvemme, stramme halsbind. Den ses ofte på herrer, som er malet i slåbrok, og især kunstnere har elsket at lade sig male med en sådan halsklud, hvis ender dækkede vestens åbning og således erstattede krøset (jf. kalvekrøs). Jævne folk har udelukkende brugt halsklud i stedet for stramtsiddende halsbind, da de jo ikke brugte kalvekrøs. (Andersen 1977, s. 149)

BSHL skriver, at kravattens form gennem tiden har varieret fra store fyldige sløjfer til de fabriksfremstillede færdigtbundne slips, der kom på mode i 1890erne. (BSHL, ”Kravat”)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977] .Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].