Hamp

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hamp

SPROG

Eng.: Hamp. (Juul 1807, ”Hamp”)

Ty.: der Hanf. (Juul 1807, ”Hamp”)

Fr.: Chauvre. (Juul 1807, ”Hamp”)

DEFINITION

Hamp er en ældgammel kulturplante, der dyrkes for stænglernes fibre, de olieholdige frø og den euforisk virkende harpiks. Ordet anvendes både om selve planten, fibrene som udvindes af stænglerne og til dels også om produkterne, der fremstilles af fibrene. Udvinding af fibre fra plantestænglerne indebærer en lang forædlingsproces, der bl.a. omfatter ruskning, rødning, skætning og hegling. En proces, som svarer nogenlunde til den, som hør gennemgår (For en nærmere beskrivelse se hør). Fibrene kan spindes til garn, hvoraf der alt efter finheden kan væves lærred (jf. hamplærred), sejldug, sækkelærred m.m., fibrene benyttes også til tovværk og papir.

TID

BSHL skriver i 1995, at hampeplanten stammer fra Centralasien. Den nævnes i indiske sanskrittekster fra 900 – 800 før vor tidsregning. Planten blev først brugt til fremstilling af berusende drikke og medicin. Hampen når frem til Europa via Indien. På grund af sejlskibsfartens udvikling fik hampen stor betydning og sin største udbredelse i 1500tallet. I næsten alle europæiske lande blev der dyrket hamp, hovedsagelig til tovværk, men også til grove tekstiler. Med bomuldens udbredelse i 1800tallet blev hampen ligesom hørren fortrængt som bolig- og beklædningsmateriale. Som følge af den voksende import af jute, sisal og især abaca (manilahamp), i 1800- og 1900tallet, mistede hampen også sin betydning som sække- og tovværksmateriale. (BSHL, ”Hamp”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at ”Hos os dyrkes den (hampplanten. Red.) i Almindelighed saa lidt og tillige saa slet, at man ingen Beregning kan giøre over hvad den indbringer. Og dog har Regieringen ved Forordninger paalagt Bonden i Danmark at saae en vis Mængde Hampfrøe i Forhold til hans Gaards Størrelse”. På daværende tidspunkt var hovedproducenterne af hamp Rusland og Preussen. Den russiske hamp blev opdelt i tre kvaliteter: ”Reenhamp”, som var den bedste kvalitet ”Middelreenhamp”, som var mellemkvaliteten og ”Halvreenhamp”, som var den dårligste kvalitet. For den preusiske hamps vedkommende var kvalitetsbetegnelserne ”Reenhamp, ”Schockenhamp”, ”Schnithamp” og ”Basthamp”. Fra Riga i Letland blev der på daværende tidspunkt også udført en del hamp af bedste kvalitet, denne hamp havde betegnelsen ”Drujanerhamp”. Hamp anvendes især til sejldug, sækkelærred og tovværk, men benyttes også til finere garn og lærred. (Juul 1807, ”Hamp”)

BSHL skriver i 1995, at i dag (1995) udgør hampefibre 0,5 % af verdens samlede fiberforbrug, hovedproducenterne er SNG landene (landene i det tidligere Sovjetunionen), Østeuropa, det nære Østen, Chile, Indien og Italien. Den italienske hamp er den fineste og den eneste, som i større udstrækning bruges til bolig- og beklædningstekstiler. (BSHL, ”Hamp”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].