Handske

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Handske

SPROG

ODS skriver, at ordet egentlig er sammensat af haand (hand) og sko, jf. ty. Handscuh. (ODS, ”Handske”)

Eng.: Gloves. (Juul 1807, ”Handsker”)

Ty.: Handschuhe. (Juul 1807, ”Handsker”)

Fr.: Gants. (Juul 1807, ”Handsker”)

DEFINITION

Beklædningsgenstand for hånden, kan også dække større eller mindre dele af armen. I dag bruges ordet mest om en beklædningsgenstand med et rum til hver finger (en fingerhandske) i modsætning til en vante, hvor det kun er tommelfingeren, som har sit eget rum. Syet af skind, pels og / eller tekstiler, kan også være fremstilet v.h.a. forskellige masketeknikker f.eks. strikning eller hækling.

TID

-

FORKLARING

Andersen skriver om brugen af handsker i 1700tallet: ”Handsker kunne være af læder eller strikkede og virkede af bomuld eller silke. De kunne være broderede, malede eller pyntede med brogede bånd. Man havde helhandsker, halvhandsker og klaphandsker med en klap ud over håndryggen. […]. Danmark har haft en ret betydelig produktion af handsker, især i Odense og Randers. I Frauenzimmerlexicons udgave fra 1773 hedder det om danske handsker, at de er lavet af fint, blødt fåreskind. De bedste kommer fra Odense. Danske handsker er de bedste, som findes og eksporteres helt til England. Og i 1787 hedder det, at Odense handsker søges med begærlighed over hele Europa og ernærer mange familier i byen. […] Allerede tidligt i århundredet hører vi om Odense handsker. Dronning Anna Sophie fik hver uge sendt et halvt dusin par handsker fra Odense. Det var en af dronningens tidligere kammerpiger, jomfru Hals, som havde denne opgave. […]. Handskeforbruget var meget stort. Ikke alene bar damerne som før sagt handsker om natten og naturligvis til husarbejde. Men fornemme damer har utvivlsomt – således som det var skik i det følgende århundrede – kun båret et par handsker een gang. Kun sådan er f.eks. Anna Sophies enorme forbrug af handsker forståeligt”. (Andersen 1977, s. 210 f.)

Juul skriver i 1807: ”Handsker, bekiendte Klædningsstykker til Hændernes Bedækning. De forfærdiges egentlig af Skind eller Læder, thi ere de af Uld, Bomuld eller Lærred, pleier man at kalde dem Vanter”. På Juuls tid var det altså materialet snarere end udformningen, der definerede en handske. (Juul 1807, ”Handsker”)

Juul skriver videre, at skindhandskerne enten er lange eller korte. De lange anvendes udelukkende af kvinder. De er med eller uden fingre, uden fingre kaldes de halvhandsker. De ”almindelige Skindhandsker” kaldes ”Randershandsker”, fordi størstedelen tidligere blev fremstillet i en god kvalitet i Randers, nu (i 1807) fremstilles de lige så godt i Aarhus og Odense. Juul beskriver en lang række handsker i forskellige typer skind, bl.a. de såkaldte hønseskinds handsker, som dog ikke fremstilles af hønseskind, men fint lammeskind, der er så tyndt, at handskerne pakkes i en stor valnød. Handsker fremstilles af handskemagere, hvoraf der normalt er en eller to i enhver større by. (Juul 1807, ”Handsker”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Handsker”)

BSHL skriver i 1995: ”… Handsker er gennem tiden blevet tillagt forskellig symbolsk betydning. De blev f.eks. foræret væk som tegn på venskab, og der findes overleveringer, der fortæller, at man gav forgiftede handsker til en fjende. At kaste sin handske var en udfordring til kamp. Hvis modstanderen tog den op, var det et tegn på, at han modtog udfordringen.

I 1400tallet blev det moderne at parfumere handskerne. Denne mode bredte sig over hele Europa og holdt sig i lang tid.

I de følgende århundreder blev handsker en fast bestanddel af den ”rigtige” påklædning. For at få handskerne til at sidde stramt på hånden blev de i 1800tallet forsynet med en knaplukning, som for de lange handskers vedkommende kunne betyde over 20 små knapper. At gå udendørs uden handsker ansås i denne periode for upassende...”. (BSHL, ”Handsker”)

CITAT

-

TALEMÅDER / ORDSPROG

”Passe som hånd i handske”, dvs. passe fuldstændig sammen, svare til hinanden eller om personer der enes ypperligt.

(ODS, ”Handske” og ”Haand”)

”Tage på noget / nogen med (fløjls)handsker”, dvs. tage forsigtigt, lempeligt eller overfladisk på noget.

(ODS, ”Handske”)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek].